Beredskabet tester sig selv

Odense midtby bliver torsdag middag præget af, at politi og beredskab holder en større øvelse.

Scenariet er, at der er sket en ulykke på virksomheden Primagaz i Havnegade i Odense.

Der er flere tilskadekomne efter et større udslip af gas.

Både politi, redningsberedskab, sundhedsberedskab, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet deltager, så der bliver en del trafik i området omkring Havnegade med tilhørende risiko for trafikale ulemper.

Øvelsen finder sted fra klokken 10.30 til ved 13-tiden.

Primagaz er en såkaldt risikovirksomhed.

Det indebærer blandt andet, at der hvert tredje år skal holdes øvelse for at afprøve om både virksomhedens og myndighedernes beredskabsplaner holder.

Oversigt

    Oversigt