Beredskabschef: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Den hastige udvikling på torsdagens uvejr på Sydfyn kom bag på Beredskab Fyn. Beredskabschefen har aldrig oplevet et tilsvarende uvejr i området.

Beredskabet blev kimet ned torsdag aften, da vandmasserne væltede ned over Ærø, Langeland, Tåsinge og Svendborg. Kloakdæksler blev skudt op, træer væltede og tage blev blæst af. 

- Jeg har ikke set noget lignende, jeg har været med til et par storme i Rold Skov tidligere, der var slemme, men det er hastigheden og voldsomheden her, som jeg ikke har set før, siger Gerner Nielsen, der er beredskabschef hos Beredskab Fyn.   

Det var især uvejrets hastige udvikling  kombineret med vandmasser og væltende træer, der gjorde uvejret ekstra vanvittigt.

- Hastigheden og den voldsomhed det kom med, det kunne ikke forudses, så det var en overraskelse. Træerne begyndte at vælte og samtidige vandmasser var en voldsom kombination, siger han.

I alt måtte Falck rykke ud 89 gange i løbet af aftenen og natten for at hjælpe borgere, der havde problemer på grund af uvejret. 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 
 
Foto: Facebook/Karina Dreymann

 

 
 
Foto: Facebook/Karina Dreymann

 

Oversigt

    Oversigt