Beruset bilist for vild i rundkørsel

En bilist kørte torsdag morgen galt i rundkørslen ved Ørbækvej ved Odense. Han havde for meget sprit i blodet.

Fyns Politi fik klokken 5.15 meldingen om at bilisten var kørt galt i rundkørslen på Ørbækvej ved Odense. Bilen var endt i en hæk.

Da politiet kom frem var bilisten væk.

Men den mistænkelige kørsel fik betjentene til at opsøge manden på hans bopæl. De fandt ham stærkt lugtende af spiritus, og han blev bedt om at blæse i et alkometer.

Resultatet blev en promille på 2,06, og han blev taget med til stationen for at afgive en blodprøve.

Oversigt

    Oversigt