Besætning med kogalskab slået ned

Cirka 250 køer fik lørdag en dødssprøjte på en gård i landsbyen Udby på Vestfyn. Søndag vil endnu 250 køer blive slået ned og destrueret. Med de 500 døde køer vil man i denne weekend have sat punktum for den største nedslagtning herhjemme som følge af kogalskab.

-

Fredag 14. september fik de tre landmænd bag selskabet Illum-Kjær I/S den triste besked, at en af deres køer havde kogalskab.

Det betød dødsdommen for resten af de næsten 500 køer i besætningen. Selv om ingen andre køer har vist tegn på at have kogalskab, skal de slåes ned. Det er nemlig ikke muligt at teste levende køer for kogalskab - og man tør altså ikke at løbe den risiko det er, at lade køerne leve videre.

Der er en lille risiko for at forbrugerne kan blive smittet med kogalskab, der er en form for hjernebetændelse, der \"æder\" dele af hjernen.

10 dyrlæger deltog i aflivningen af de første 250 køer. Køerne får en overdosis af bedøvelse sprøjtet ind i en vene. Ifølge lederen af den nøje planlagte aktion i dag, Flemming Boisen fra Fødevareregion Fyn, lider dyrene på ingen måder inden de dør. Og efter to timer i stalden er han heller ikke i tvivl om, at køerne ikke aner uråd.

De døde køer bliver kørt med lastbiler til Daka i Randers. Det er det eneste sted i landet, der må destruere køer med kogalskab.

Oversigt

    Oversigt