Der er stor interesse for at blive en af de fire kommuner, der får mulighed for at slippe for statslige regler og krav på beskæftigelsesområdet.
I alt har 49 kommuner - halvdelen af landets 98 - søgt om at blive sat fri på området.
Det oplyser KL, som er interesseorganisation for kommunerne.
Der er god grund til, at ønsker om at være underlagt færre regler på området, lyder det fra borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel (S), som er formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
- Det vil de, fordi der er en lang, lang række regler og tungt bureaukrati, som er med til at hindre det, der er det vigtigste for danske kommuner og jobcentre: at få folk ud i job.
- Det er den tænkning, som danske kommuner ønsker et opgør med, så vi kan få genstartet de lovgivningsmæssige rammer, der ligger omkring de kommunale jobcentre, siger han.
Muligheden for at starte forfra på området stammer fra velfærdsaftalen. Den skal blandt andet sørge for, at alle kommuner har et velfærdsområde, hvor de sættes fri af statslige regler.
Tidligere er flere kommuner blevet sat fri af statslige regler på velfærdsområder som folkeskole-, ældre- eller børneområdet.
Beskæftigelsesområdet var i første omgang ikke et af de områder, hvor der var lagt op til mere fri navigering i kommunerne.
Men det er det blevet efter stort ønske om det. Peter Rahbæk Juel (S) kalder det "tankevækkende", at så mange kommuner ønsker at slippe for regler på netop beskæftigelsesområdet.
Derfor mener han også, at flere end fire kommuner bør få lov til at prøve nye ting af.
- Det er i underkanten med fire kommuner. Jeg så gerne, at alle kommuner kunne få lov til at vælge, hvilket område de vil sættes fri på, siger han.
Beskæftigelsesministeriet vil i den kommende tid beslutte, hvilke fire kommuner der bliver udvalgt til forsøgsordningen. Kriterierne for udvælgelsen er endnu ikke fastlagt.