Betalte for sex med falske penge

En 22-årig mand fra Odense blev mandag aften anholdt efter at han havde forsøgt at betale en prostitueret på en massageklinik i Odense med en falsk 1000 kroneseddel.

-

En 22-årig mand fra Odense blev mandag aften anholdt efter at han havde forsøgt at betale en prostitueret på en massageklinik i Odense med en falsk 1000 kroneseddel.

Kvinden blev mistænksom, da manden forsøgte at betale med en seddel, der ikke havde samme papirkvalitet som rigtige pengesedler.

Kvinden bad en bekendt tilkalde politiet, og da politiet kort efter dukkede op på massageklinikken i det centrale Odense, kunne politiet konstatere, at 1000 kronesedlen var falsk. Manden blev anholdt, og vil blive afhørt tirsdag.

Politiet ved endnu ikke om der er tale om en enkelt hjemmelavet seddel, eller om manden har lavet en større produktion. Den anholdtes bopæl vil tirsdag blive nærmere undersøgt af politiet.

Oversigt

    Oversigt