Betinget fængsel for vild sprituskørsel

En 29-årig mand slap med en betinget fængselsstraf, da han onsdag stod til regnskab for en voldsom julebrandert ved retten i Odense. Manden kørte med en promille på 2,79 over for rødt med omkring 100 kilometer i timen. Han påkørte flere biler, men mirakuløst kom ingen til skade.

-

Den hasarderede kørsel fandt sted efter julefrokost på en restaurant sidste år. Selvom manden var stærkt påvirket af spiritus valgte han at tage bilen hjem, og da han nåede til krydset Falen og Kløvermosevej, gik det galt.

Biler smadret
Med en hastighed på omkring 100 kilometer i timen fortsatte han over for rødt. Han torperede først én bil, der blev skubbet mellem 30 og 50 meter. Derefter ramte han et lyssignal og tilsidst endte turen med at han tørnede ind i endnu en bil. Bilerne blev voldsomt beskadigede, men heldigvis kom kun spritbilisten selv til skade ved sammenstødene.

Han kunne efter behandling på Odense Universitetshospital udskrives efter tre dage.

Onsdag blev den 29-årige odenseaner dømt for spirituskørsel af en domsmandsret i Odense. Han blev idømt 30 dages betinget fængsel og en bøde på 4000 kr. Desuden blev han frakendt kørekortet i tre år.

Oversigt

    Oversigt