Bidende kold lørdag til Fyn

Weekenden begynder med temperaturer omkring to til tre grader og med en frisk vind, der får det til at føles bidende koldt udenfor.

Af mange årsager har flere sikkert set frem til weekenden. Gjorde man det, fordi man håbede, at gråvejret også ville tage sig en pause, må man tro om igen.

Vejret kommer nemlig til at ligne det, vi har set de seneste mange dage.

- Rent faktisk går vi på landsplan ind i en af de længste perioder med mørke, vi har set i mange år. Det fortsætter lørdag med gråvejr fra morgenstunden, fortæller TV 2 Vejrets Peter Tanev.

Regn sniger sig forbi

Indtil nu har december i gennemsnit budt på syv minutters sol om dagen.

Lørdagsvejret krydres oven i købet med temperaturer omkring to til tre grader og en frisk vind fra sydøst.

- Det gør, at det vil føles bidende koldt. I løbet af dagen kan det heller ikke undgås, at der sniger sig en regnbyge forbi, siger Peter Tanev.

Natten til søndag falder temperaturerne under frysepunktet.

Oversigt

    Oversigt