Bidt af kartofler? Nu kan du blive Danmarksmester

Jorden er stadig halvfrossen flere steder, men det er ved at være nu, hvis du vil være mester i dyrkning af Danmarks nationalspise.

Danmarks Kartoffel Råd mener selv at have landets største fritidssport. Halvanden million husejere, landmænd og kolonihaveejere kan deltage.

Så mange deltager nok næppe, og det gør det en anelse nemmere at komme tæt på hovedgevinsten på de 4000 kroner.

Hvis du hopper ud i kartoffelkampen skal du dog være opmærksom på, at det er en omstændig omgang.

Deltagernes kartoffelbed skal rumme mindst 20 planter, der har været i jorden i mindst 40 dage. Danmarks Kartoffel Råds kontrollører udpeger

blandt de 20 planter 10 kartoffelplanter, der opgraves under kontrol.

Kartoflerne børstes rene for jord og anbringes i en dertil medbragt pose, der plomberes, forsynes med kartoffelavlerens navn og medbringes af kontrolløren til Hesselet, hvor den officielle vejning foregår.

Hvis du der er den heldige vinder, må du sige farvel til kartoflerne - vinderposen sendes nemlig direkte til kongehuset. Og så er sommeren kommet til Danmark, siger Kartoffelrådet.

Oversigt

    Oversigt