Bilister støtter ny bro over Lillebælt

Bilister på Den fynske motorvej mener, at der med tiden vil blive behov for en udvidelse af kapaciteten over Lillebælt.

quote Der er rigtig meget trafik i myldretiden på hverdagene, som hober sig op

Jaqueline Haarstrick, lastbilchauffør, Thy

I 2020 kører 80.000 trafikanter hver eneste døgn over Lillebælt. I 2030 vil tallet være vokset til 120.000.

Med den udvikling i tankerne og deres egne oplevelser mente de bilister TV 2 Fyns udsendte reportere mødte tidligt på eftermiddagen tirsdag, at en tredje broforbindelse over Lillebælt kan blive nødvendig.

- Trafikmængden stiger. Det kan vi jo se, siger Svend-Erik Mortensgaard fra Holstebro.

Han fortæller, at han de seneste 12 år er kørt til København to-tre gange om måneden, og at det er tydeligt for ham, at der er flere biler på Den fynske motorvej.

- Jeg tror der er 25-30 procent mere trafik nu end for ti år siden, vurderer Svend-Erik Mortensgaard.

Han mener, at der med tiden vil blive behov for en udvidelse af kapaciteten over bæltet - gerne med en bro.

- Hvis ikke man kan lave flere spor på den eksisterende bro, ligesom på Vejlefjordbroen, hvor der nu er tre spor, siger Svend-Erik Mortensgaard.

Fælles for billisterne på rastepladsen på den vestlige del af den fynske motorvej var, at de på dagen ikke var kørt ind i de store udfordinger på deres vej.

Men lastbilchauffør Jaqueline Haarstrick fra Thy er på Svend-Erik Mortensgaards hold og kan se, at der antydninger af kødannelser forude.

I første omgang er det dog arbejdet med udvidelsen af motorvejen der driller hende i arbejdet.

- Alt det byggearbejde er træls. Der er rigtig meget trafik i myldretiden på hverdagene, som hober sig op, siger Jaqueline Haarstrick og tilføjer:

- Hvis trafikken øges, som det gør i øjeblikket, kan det godt blive nødvendigt med en ekstra forbindelse over Lillebælt.  Der er rigtig meget kødannelse i forvejen, så det kan godt være, at det bliver nødvendigt på et tidspunkt.

Vejdirektoratet forventer, at presset på  Den nye Lillbæltsbro om ti år vil nå et kritisk niveau. Til den tid ventes hastigheden ikke kun vil blive reduceret med 25-30 km/t, men også at "der er stor risiko for, at trafikken bryder sammen, hvilket vil betyde en endnu større reducering af hastigheden".

Oversigt

    Oversigt