Bille August og Co. lover et regnskab

HCA 2005 Fonden har aldrig rykket for et regnskab for 3,3 millioner til HCA-film, men nu laver vi et, siger producent.

Et regnskab fra filminstruktøren Bille August og hans medproducent Lars Kolvig vil i løbet af få dage dumpe ind ad brevsprækken hos HCA 2005 Fonden. Det fortæller Lars Kolvig til Ritzau.

Regnskabet skal vise, hvordan de to har brugt 3,3 millioner kroner, som fonden gav til en film om H.C. Andersen. En film, der ikke er blevet til noget.

I mandagens udgave af Ekstra Bladet kritiseres de to for ikke at have afleveret regnskab for pengene, hvoraf en del af skattepenge. 
 
- Men vi har ikke haft grund til at aflevere regnskab. Ifølge aftalen med fonden skal regnskabet afleveres senest tre måneder efter projektet er afsluttet. Men projektet kører stadig, og der er stadig penge tilbage på kontoen, siger Lars Kolvig. 

Oversigt

    Oversigt