Biva Møbler reddet

Salget af butikskæden Biva Møbler er nu faldet på plads. Det fortæller bestyrelsesformand Bernd Petersen til Fyens Stiftstidende lørdag.

Navnet på køberen offentliggøres først senere, men køberen har givet et bindende tilbud uden et forbehold, så handelen er reelt lukket, fortæller bestyrelsesformanden.

- Den formelle underskrift bliver nok først sat mandag. Da Biva er i betalingsstandsning, skal dommeren i skifteretten også ind over, og det kan først blive mandag, siger Bernd Petersen til avisen.

Der har været flere interesserede købere - fire i alt - og virksomhedens ledelse kommer med blandt køberne, hvis alt falder i hak, fortæller formanden.

Oversigt

    Oversigt