Black Ghost-leder risikerer udvisning

Bandelederen for Black Ghost i Odense Mahmoud Khalil Salem bliver udvist fra Danmark, hvis det står til anklageren.

Hvis byretten i Odense i juni vælger at følge anklagemyndighedens krav om straf bliver bandelederen udvist af landet.

- Det er i hvert fald det, vi lægger op til, siger anklager, politiadvokat Jakob Beyer, Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.

Mahmoud Khalil Salem var allerede inden sin flugt i forrige uge klar over, at der var en risiko for, at han risikerede at blive udvist.

Han er tiltalt for handel med 205 kilo hash og uddeling af dummebøder i stor stil.

Først nu er Udlændingeservice dog klar med deres vurdering, og den går på, at han godt kan udvises, selv om han har hustru og otte børn i Vollsmose, skriver Fyens Stiftstidende.

Oversigt

    Oversigt