Black Ghost på banen igen

Den odenseanske indvandrerbande, Black Ghost er genopstået. Banden er et modsvar på Hells Angels støttegruppe, AK 81.

Mod Black Cobra

Ifølge Fyns Politi huserer banden igen i Odense, selvom politiet troede, at banden var opløst på grund af interne stridigheder.

- Black Ghost er synlige i form af t-shirts og jakker. Vi ved, at banderne er der, for vi får jo vores rapporteringer fra vores patruljer, der arbejder i nattelivet, siger vicepolitiinspektør fra Fyns Politi, Kirsten Fischer til DR.

Banden kom for alvor under luppen sidste år, hvor flere medlemmer stødte sammen med AK 81 under en retssag i Odense. Black Ghosts medlemmer er primært unge arabere med et langt kriminelt synderegister.

Ifølge DR er det ikke kun AK 81, der er på Black Ghosts fjendeliste. Sammen med en anden indvandrerbande, Bloodz, er banden i væbnet konflikt med Black Cobra fra Københavns Vestegn.

Oversigt

    Oversigt