I det fynske folks tjeneste

Blæsten kommer til Fyn: Det kan give restriktioner på broerne

Det vil blæse op i løbet af søndagen i det fynske. Der kan komme restriktioner på broerne i løbet af dagen.

Søndagen bliver en meget blæsende fornøjelse. Vinden tiltager nemlig i løbet af dagen og vil give vindstød af stormstyrke flere steder. 

Et kraftigt blæsevejr er på vej mod Danmark, og det vil store dele af landet få at mærke i løbet af søndagen.

Det skriver TV 2 Vejret

Vindstød søndag aften klokken 18. Foto: TV 2 VEJRET

I første omgang bliver det langs den jyske vestkyst, at man skal forberede sig på kraftig blæst. Men i løbet af søndagen vil blæsevejret kommer længere øst på, og det vil på sin vej til det sjællandske også ramme Fyn. 

I aften vil den kraftige vindf efterhånden omfatte størstedelen af området omkring Kattegat.

Det kraftige blæsevejr vil blive meget langvarigt - og vare næsten et døgn - og derfor vil det natten til mandag og mandag morgen blæse kraftigt i næsten hele landet.

Vindstød klokken 2, natten til mandag. Foto: TV 2 VEJRET

 

Læs også Våd lørdag: Vejret indbyder til indehygge

Hold øje med broerne

Når det blæser så meget, som det kommer til de næste par døgn, er der også en stor risiko for, at der i søndagens løb kan blive indført restriktioner på broerne, der forbinder landsdelene.

Selvom vinden ikke i første omgang er stik nord, vil vinden blæse fra siden og ind på blandt andet Storebæltsbroen, hvor vindstødene i søndagens løb også kan nå stormstyrke.

Man skal derfor som rejsende holde øje med restiriktioner ellr ændringer på de danske broer. 

Søndag morgen advarer man allerede mod kraftig vind på Svendborgsundbroen. Her skal man være opmærksom på, at blæsten kan påvirke kørslen. 

 

Læs også Tjek lige en ekstra gang: Busserne på Fyn får nye køreplaner

 

Risiko for fynsk stormflod

Den kraftige vind presser samtidigt store mængder vand ned gennem Kattegat og kan mandag give stormflod i de sjællandske fjorde, langs den sjællandske nordkyst og langs kysterne på Nordfyn.