Tør jeg overhovedet sende mit barn i skole, når jeg selv er i risikozonen?
Hvordan håndterer jeg, at pædagogerne ikke må hjælpe min tre-årige med hendes madpakke?
Og hvorfor er det ikke de ældre klasser, som starter frem for de mindste?
Det var bare tre af de mange spørgsmål, som fynboerne torsdag eftermiddag bombarderede et panel bestående af eksperter og interessenter med, da TV 2/Fyn Events journalist Mathilde Dalskov havde inviteret til live spørgesession på Facebook.
De tre eksperter var Rikke Hunsdahl, som er formand for BUPL på Fyn, Christina Bruun Levinsen, som er hovedbestyrelsesmedlem for Skole og Forældre, og Heidi Philipp, der er tidligere skolepsykolog og nu pædagogisk psykologisk rådgiver og terapeut.
Det gode i krisen
Søren Valentin Christensen skrev og spurgte, om de mindre klasser, den megen udeundervisning, højere bemanding og den øgede rengøring på skolerne mon i virkeligheden ikke er godt for børnenes trivsel. -Og måske burde vække eftertanke efter "de sidste 15 års centralisering af skolerne".
- Ja, det håber jeg da virkelig, sagde Christina Bruun Levinsen fra Skole og Forældre.
- Jeg håber da virkelig, at vi får øjnene op for, at der ikke skal sidde 30 børn på 48 kvadratmeter. Det har aldrig været vores dagsorden.
Skole og Forældre arbejder for et loft på højst 24 elever i klasserne.
- Jeg tror faktisk, at der kommer rigtigt meget ud af det her, som man godt kan diskutere, tilføjede Rikke Hunsdahl.
- Det er et boost til debatten om bedre normeringer. Man kan lære meget om alternative måder at drive daginstitutioner på. Men problemet er jo, at hvis der ikke er nok voksne, så kan man ingenting.
- Det er utvivlsomt dejligt for et barn at have en tættere voksenkontakt og være i mindre enheder, hvor man kan få mere voksenopmærksomhed, slog Heidi Philipp fast.
Bekymring og madpakker
Men TV 2/Fyn er også blevet kontaktet af en mor, som undrer sig over, hvorfor pædagogerne i hendes treårige datters børnehave ikke må hjælpe med madpakkerne. Hun giver ikke længere sin datter yoghurt med, fordi datteren ikke selv kan åbne den. Det spørgsmål havde Heidi Philipp følgende kommentar til:
- Det kendetegner jo en krise, at vi lider nogle afsavn, og der er nogle behov, vi ikke kan få opfyldt. Men vi må jo prøve at få det bedste ud af det, og så må man jo som forælder bøje sig ind imod den opgave og tænke, hvordan kan vi få det her til at lykkes, så måltidet kan blive en god oplevelse? Hvordan kan vi støtte op omkring den pædagog, som sidder henne i børnehaven? Så må man enten øve sig på at åbne yoghurt hjemmefra, så man lærer det, eller undvære yoghurt i denne her tid. Heidi Philipp er pædagogisk og psykologisk rådgiver og terapeut.
- Ja, men pædagoger kunne jo ikke drømme om at sige 'nej, det er bare ærgerligt, du må smide yoghurten i skraldespanden'. Det er jo en hovedregel, at tingene skal løses på den bedst mulige måde, tilføjede Rikke Hunsdahl fra BUPL.
De bedste råd
Til allersidst bad Mathilde Dalskov eksperterne komme med deres bedste råd til forældre lige nu. (Rikke Hunsdahls forbindelse var desværre røget på dette tidspunkt).
Heidi Philipps bedste råd lige nu: Vær tillidsfuld. Og vær i kontakt med andre forældre.
Christina Bruun Levinsens bedste råd til forældre: Lad være med at dele din angst og bekymring med børnene.
Har du fået lyst til at se hele videoen med de tre eksperter, hvor de uddyber deres bedste råd samt høre deres svar på en lang række andre spørgsmål, ligger videoen her i sin fulde længde.