Bolbronx hylder råstoffet

Odense bydelen Bolbro lægger navn til et nyt teaterstykke, der hylder det råstof vi alle er skabt af.

Idemanden til stykket Bolbronx er Erling Hjernø, der selv er vokset op i Bolbro.

- Lærerne holdt os nede og på gaden opdragede vi hinanden. Der var tæsk i luften og viceværten var heller ikke bleg for at stikke os et par flade, husker Erling Hjernø.

Det er Erling Hjernøs råstof, og det danner baggrund for den teaterforestilling, der på lørdag har premiere på Nørregårds Teater i Odense.

- Det er det samme alle steder uanset om det er på Nørrebro eller i Bolbro. vi slås med at slippe væk fra det råstof vi kommer fra, og vi ønsker at fortælle de unge, at de er gode nok, siger instruktør Nils P. Munk.

I forestillingen Bolbronx er der ingen scene. Publikum og skuespillere bevæger sig mellem hinanden, og det skaber en helt speciel atmosfære.

- Det skaber nogle særlige situationer, hvor publikum taler tilbage, og så opstår der samtaler og publikum føler sig velkomment, engageret og hørt, siger Nils P. Munk.

Oversigt

    Oversigt