Til og med september 2014 blev der solgt 2064 boliger på Fyn.
Det er 132 flere end i samme periode i 2013, hvilket giver en stigning på 12% - landets næststørste efter København.
Det viser tal fra ejendomsmæglerkæden Home og Boligsiden.
Det er især Odense, der trækker tallene op.
Ejendomsmæglerkæden Home, som har fem butikker i Odense og Nordfyn, melder efter september om det bedste salg siden før finanskrisen.
- September er den bedste måned overhovedet siden 2007, udtaler Henrik Christoffersen fra Home Odense og Nordfyn.
Han oplyser, at salget i september 2014 lå ni procent over samme måned 2013.
I hele tredje kvartal steg salget op mod 40% i forhold til samme kvartal 2013.
Henrik Christoffersen kalder det en ketchup-effekt. Efter at Odense har haltet efter de andre større byer i Danmark er låget nu røget af flasken.
De to primære forklaringer er den meget lave faste rente og større forbrugertillid blandt andet som følge af faldende arbejdsløshed.