Bombe mod journalist

Fyens Stiftstidendes kriminalreporter, Tom Brehm, fik torsdag aften sit hjem raseret af en rørbombe. Journalisten er tidligere blevet truet af kriminelle, og han frygter at bomben var en advarsel fra de kriminelle i Nyborg. Se interview med Journalist Tom Brehm

Kriminalreporters hjem ramt af rørbombe

Fyens Stiftstidendes kriminalreporter, Tom Brehm, fik torsdag aften sit hjem raseret af en rørbombe. Journalisten er tidligere blevet truet af kriminelle, og han frygter at bomben var en advarsel fra de kriminelle i Nyborg.

Klokken 22 torsdag aften blev facaden på Tom Brehm hus på F.E. Cronesvej i Nyborg svært beskadiget af en kraftig rørbombe.

Bomben var placeret i postkassen, og ved eksplosionen blev hoveddøren og to vinduer fuldstændig ødelagt.

Journalist Tom Brehm fra Fyens Stiftstidende var ikke hjemme, da hans bopæl blev raseret. Han frygter, at det er kriminelle, der har placeret rørbomben.

"Jeg har tidligere modtaget trusler om at jeg ville få bank. Jeg tror, at bomben var ment som en advarsel", siger en vred Tom Brehm.

Nyborg Politi ser særdeles alvorligt på hændelsen.

"Dette er ikke bare drengestreger. Når en rørbombe kan ødelægge vinduer og døre, så har eksplosionen været farlig", siger vagthavende hos Nyborg Politi.

Oversigt

    Oversigt