Boom i mobilbøder

Danske bilister har dødsensfarlige mobilvaner. Alt for mange mener, at de sagtens kan håndtere rat, gearstang og mobil samtidigt, men koncentrationen svigter, og så går det galt. Derfor har Rigspolitiet på Fyn, som de eneste i Danmark holdt ekstra øje med mobilsnakkende bilister. Resultatet er flere bøder.

-

Danske bilister har dødsensfarlige mobilvaner. Alt for mange mener, at de sagtens kan håndtere rat, gearstang og mobil samtidigt, men koncentrationen svigter, og så går det galt.

Derfor har Rigspolitiet på Fyn, som de eneste i Danmark holdt ekstra øje med mobilsnakkende bilister.

- Det bliver vi simpelthen nødt til, hvis vi vil lægge en dæmper på dette fænomen, som er eksploderet de seneste år. Der er ingen tvivl om, at det er årsag til mange ulykker, siger Peder Pedersen fra Rigspolitiets Færdselsafdeling på Fyn til Fyens Stiftstidende.

Resultatet af den ekstra indsats er flere bøder. 378 gange har Rigspolitiet uddelt bøder på 500 kroner til bilister, der er blevet snuppet med mobilen i den ene hånd og rattet i den anden. Det er allerede fem flere bøder end i hele 2003.

Danmark er et af de billigste steder i Europa at blive taget på fersk gerning med håndholdt mobiltelefon.

Det er ikke undersøgt, hvor mange ulykker mobilsnakkende bilister er skyld i.

 

Oversigt

    Oversigt