Borgere: Staten skal betale kommuneudgifter til flygtninge

Det er ikke kun kommunerne, der vil have flere midler til at dække udgifter til flygtninge. Også lønmodtagerne vil have flere midler til kommunerne.

Otte ud af ti lønmodtagere mener, at staten skal dække kommunernes ekstra udgifter til flygtninge. Det viser en ny Epinionsmåling foretaget for hovedorganisationen FTF.

- Staten må træde til. Ellers kommer flygtningepresset til at gå ud over den kommunale velfærd. Det er danske lønmodtagere bekymrede for - med rette, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

1. februar bragte TV 2/FYN en historie om, at ligeså mange af landets kommuner, helt præcist 81 pct. af dem, oplever, at de mangler midler til at finansiere flygtningeindsatsen. Herunder gav fire fynske kommuner udtryk for, at de mangler midler til at klare flygtningepresset.

- Vi får penge af staten, men langt fra nok i forhold til, hvad det koster, udtalte Anne Møllegaard Mortensen (DF), der er 1. viceborgmester i Faarborg-Midtfyn Kommune.

Se indslaget her.

Oversigt

    Oversigt