Borgermøde om hærværk blev tilløbsstykke

Flere hundrede borgere fra Vester Åby deltog tirsdag aften i et borgermøde om problemerne med hærværk i byen. Det massive fremmøde sender et tydeligt signal til hærværksmændene om, at byen ikke længere vil acceptere de unges hærgen.

-

Flere hundrede borgere fra Vester Åby deltog tirsdag aften i et borgermøde om problemerne med hærværk i byen. Det massive fremmøde sender et tydeligt signal til hærværksmændene om, at byen ikke længere vil acceptere de unges hærgen.


Det var omfattende hærværk på el-installationer nytårsaften, der fik borgerne i Vester Åby til at gå i aktion. Unge hærværksmænd smadrede lygtepæle og el-skabe for omkring 200.000 kroner.


Borgerne har fået nok
Tirsdag aften var flere hundrede unge samlet i Bøgebjerghallen for at diskutere problemerne.


\"Nu har borgerne fået nok. Nu skal det stoppe, det er alle i aften enige om\" , siger initiativtager til mødet, Flemming Moestrup, SSP Konsulent i Faaborg Kommune.


Både forældre og unge mødte op til mødet. Det var småt med konkrete ideer, der kan stoppe hærværket, men alene det massive fremmøde bør give et resultat, mener initiativtageren.


Mangler fritidstilbud
\"Der er stadig lang afstand mellem de unge og forældrene. De unge mener ikke, at der er nok tilbud i byen til dem, men det kan de voksne ikke forstå skal resultatere i hærværk. Men jeg tror på, at alene dagens fremmøde sender et kraftigt signal til de unge om at stoppe balladen og hærværket\", siger Flemming Moestrup.


De unge beklager sig over manglende tilbud i Vester Åby, og mener, at hærværk og ballade blandt andet kunne undgås, hvis der var flere fritidstilbud i Vester Åby.

Oversigt

    Oversigt