Borgertopmøde om sundhed

200 tilfældige borgere i Syddanmark er inviteret til et såkaldt borgertopmøde for at komme med deres meninger og ideer om sundhedsvæsnet i Region Syddanmark.

Mødet finder sted i Middelfart 5. marts, og skal give politikerne inputs til sundhedsvæsnets udvikling. De 200 deltagere i regionen er tilfældigt udvalgt gennem folkeregistret.

Regionen holdt et lignende topmøde i 2007, men her kunne alle interesserede melde sig til møde.

Resultatet af mødet i Middelfart vil blive brugt i regionens nye sundhedsvision.

Udover Region Syddanmark bliver der afholdt lignende borgertopmøder i de fire andre regioner samme dag.

Oversigt

    Oversigt