Debatten om en skæv fordeling af statens kulturpenge er blusset op igen, denne gang båret frem af flere fynske museer.
Direktør for Museum Odense, Henrik Harnow, mener, at tiden er moden til at se nærmere på fordelingen af de statslige støttekroner. Og han efterlyser klare og objektive kriterier som grundlag for en ny fordeling.
- Der kan være alle mulige gode grunde til, at nogen får mere end andre. Jeg vil bare godt vide, hvad de grunde er, siger han til TV 2 Fyn.
Henrik Harnow står i spidsen for det statsanerkendte Museum Odense. Her har man ansvaret for driften af seks museer, herunder H. C Andersens Hus. Staten gav i 2021 omkring fem millioner kroner til driften.
Statens driftsstøtte er langt fra tilstrækkelig. Derfor er Odense Kommunes borgere tvunget til at bidraget over kommuneskatten med årligt omkring 30 millioner kroner.
Brandts får to millioner - Arken ved København får 31
Et endnu lavere niveau har staten besluttet at lægge på Kunstmuseet Brandts i Odense. Her modtager man lidt over to millioner kroner i driftsstøtte fra staten.
Til sammenligning får kunstmuseet Arken, der ligger i hovedstadsområdet, hvert år 31 millioner kroner til driften.
Museerne er underlagt samme lovgivning og skal leve op til samme krav fra statens side.
- Jeg synes, der er en skæv fordeling, når vi som Fyns største kunstmuseum kun får to millioner kroner. Det kan man ikke lave særligt meget for, når man også skal passe en stor samling på 17.000 værker. Beløbet er meget lavt i forhold til vores størrelse, siger museets direktør, Stine Høholt.
På den baggrund efterlyser museerne, at staten kommer op med en ny og mere retfærdig fordeling.
Regningen sendes til fynske skatteborgere
De fynske borgmestre begynder nu også at blande sig i debatten. For regningen for statens lave bevillinger ender som i øjeblikket som regninger i millionklassen i kommunerne.
I Kerteminde Kommune er borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) stærkt utilfreds med, hvordan størstedelen af udgifterne til de statsanerkendte museer i øjeblikket må betales af de kommunale skatteborgere.
- Når vi kigger på andre museer og ser, hvad de får i støtte, så synes vi, der er en kæmpestor uretfærdighed, mener borgmesteren.
Kasper Ejsing Olesen peger på, at for eksempel Vikingemuseet Ladby er en væsentlig del af den danske kulturarv, og at det derfor er en fejl, at det ikke udmønter sig i støtte fra staten.
Vikingemuseet Ladby hører under Østfyns Museer sammen med blandt andet Nyborg Slot og Johannes Larsen Museet.
Borgmester: Konkret løsning på skæv balance
Selv om vikingemuseet fortæller Danmarkshistorie, så bliver størstedelen af museets drift ikke betalt af hele Danmark. Den største del af museets drift bliver dækket af lokale borgere over kommuneskatten.
Østfyns Museer får samlet kun godt tre millioner kroner årligt fra staten. De to østfynske kommuner Kerteminde og Nyborg må spæde til med 11 millioner kroner.
Det får borgmester Kasper Ejsing Olesen til at sætte skarpe ord på, hvad han ser som problemet med den skæve fordeling af statsstøtten:
- Man skal helst være geografisk beliggende omkring hovedstadsområdet for at få statsstøtte. Og det synes jeg faktisk er det største problem.
Balancen mellem provins og hovedstad er åbenlyst skæv, og der er brug for en ny fordeling, mener han. Det har borgmesteren også et konkret bud på, hvordan kan gøres:
- Jeg vil gerne have nogle kriterier for at sige: Hvad er det for nogle ting som, vi ønsker at få fortalt videre, både til os, der er her i dag, men også til til morgendagens danskere?
Kasper Ejsing Olesen håber, at der bliver taget fat på problemet, så snart en ny regering tiltræder efter folketingsvalget.
Find din kandidat til folketingsvalget ved at tage den store kandidattest.