Børn, mad og bevægelse skydes igang

Børn og unge skal spise sundere og bevæge sig mere, og det skal pædagoger, lærere og sundhedspersonale have tydeligere ind på lystavlen. En konference, tirsdag, i Odense er startskuddet til et modelprojekt i 10 fynske kommuner.

-

Modelprojektet, \"Børn, mad og bevægelse\", skal uddanne, motivere og inspirere deltagerne til at arbejde med sammenhængen mellem mad, sundhed og bevægelse i deres daglige arbejde med børn og unge.

\"Børnene i børnehaver og skoler skal ikke frygte at få konfiskeret usunde madder i madkassen. Men vi er nødt til at fokusere på emnet, for vi får flere og flere overvægtige, og decideret fede, voksne, børn og unge\"; siger formanden for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget i Fyns Amt, Bo Libergren.

Udover amtet deltager Indenrigs- og Sundhedsministeriet og 10 fynske kommuner, nemlig: Assens, Faaborg, Glamsbjerg, Kerteminde, Odense, Rudkøbing, Svendborg, Sydlangeland, Tommerup og Vissenbjerg.

Starten på projektet er en konference i Odense, tirsdag, hvor 180 pædagoger, lærere og sundhedspersonale deltager.

Oversigt

    Oversigt