Brand på ubeboet gård

En stråtækt gård i Gelsted brændte natten til onsdag.

Klokken 01.38 udbrød der brand i den østlige længe på en ubeboet gård på Brændemøllevej 7 i Gelsted. Hvorvidt branden var påsat, kan politiet ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Men strømmen til gården er afbrudt, så det bør ikke kunne være en overgang i de elektriske installationer, som har startet branden.
 
- Umiddelbart er strømmen afbrudt på gården, så det er noget, som skal undersøges nærmere. Så man kan selvfølgelig ikke afvise, at branden er påsat.  

Politiet undersøger også, om gårdbranden i Gelsted kan have en sammenhæng med de to påsatte bilbrande i Nr. Aaby.
 
Ved stormen i 1999 styrtede store dele af taget og tagkonstruktionen ned, og der har ikke boet nogen på gården siden 2002.  

Oversigt

    Oversigt