Bredbåndsnet åbnet op på Langeland

Glem alt om ISDN og ADSL. SDSL er navnet på den hidtil hurtigste netforbindelse i Danmark. Og den blev i dag indviet på Langeland.

Birte Weiss klippede snoren til ny IT-motorvej

Glem alt om ISDN og ADSL. SDSL er navnet på den hidtil hurtigste netforbindelse i Danmark. Og den blev i dag indviet på Langeland.

Langeland Online er et samarbejde mellem de tre langelandske kommuner, der er gået sammen om at starte det nye bredbåndsnet op.

Nettet er et såkaldt højhastigheds-net. Og på Langeland er håbet, at det vil styrke øens erhverv. Blandt andet giver det endnu bedre muligheder for de såkaldte hjemmearbejdspladser. Så man for eksempel kan sidde på Langeland og arbejde for et firma i København.

Med bredbåndet kan man hente data fra firmaets server hjem til sin egen pc med en hastighed, som sad man i virksomheden.

Både erhvervslivet og privatpersoner på Langeland vil kunne tilmelde sig det lynhurtige net.

Det er firmaet World Online der står for bredbåndsnettet i samarbejde med Langeland Online.

Oversigt

    Oversigt