Bredt budgetforlig i Odense

Politikerne i Odense blev onsdag aften enige om hvordan pengene skal bruges til næste år. De fire store partier står bag budgetforliget, der betyder fortsat stram styring af økonomien, men også enkelte godbidder til odenseanerne.

-

Mere end en måned før sædvanlig indgik Odense Byråd onsdag aften budgetforlig. Og for første gang i tre år er også SF med i budgetforliget sammen med Socialdemokraterne, Venstre og De Konservative.

- Det er ikke noget dårligt budget. Vi har ikke mange penge, men dem vi har, er givet godt ud, siger Stine Willumsen fra SF.

Budgetforliget betyder, at Odense skal fortsætte med den stramme styring af økonomien. Dog blev politkerne enige om at afsætte penge til blandt andet kanalforbindelsen, computere til folkeskolerne, en ny kulturstrategi og til projekter i Vollsmose.

Enhedslisten, De Radikale og Dansk Folkeparti står indtil videre uden for forliget.

Oversigt

    Oversigt