Bredt flertal for promillegrænser til søs

Der tegner sig bredt flertal i Folketinget for at indføre faste promillegrænser til søs. Det kommer efter at coasteren Karen Danielsen i marts kolliderede med Storebæltsbroen med en beruset styrmand på broen. 

-

Der tegner sig bredt flertal i Folketinget for at indføre faste promillegrænser til søs. Det kommer efter at coasteren Karen Danielsen i marts kolliderede med Storebæltsbroen med en beruset styrmand på broen. 

Erhvervsminister Bendt Bendtsen havde onsdag møde om søsikkerhed med forsvarsminister Søren Gade (V) og partiernes ordførere på området, og Bendt Bendtsen regner med at kunne opnå et bredt forlig om promillegrænser til søs. - Vi skal nu finde ud af, hvor snittet skal ligge, både når det gælder erhvervssejlads, og når det gælder fritidssejlads.

- Vi skal finde ud af, hvor mange mennesker på et skib, der skal omfattes af promillegrænserne, og omkring fritidssejlads er der jo forskel på en hurtig speedbåd og en stille og rolig tur i en robåd. Samtidig skal vi have afklaret, hvordan de nye regler skal håndhæves, siger Bendt Bendtsen til Ritzau.

Han vil endnu ikke lægge sig fast på, præcis hvor promillegrænsen skal gå, men er ikke afvisende over for at skele til, hvordan det ser ud på landjorden, hvor promillegrænsen er 0,5 procent. Bendt Bendtsen vil nu holde møder med søfartens organisationer og regner med at kunne komme med et udspil derefter.

- De meldinger, jeg har fået i dag, bekræfter mig i, at vi nok skal nå et forlig på det her område, siger han. Bendt Bendtsen fremhæver, at også i landende omkring os bliver faste promillegrænser til søs mere reglen end undtagelsen - netop for at skærpe sikkerheden i farvandene.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt