I det fynske folks tjeneste

Britta Nielsen får ildebefindende - ambulance tilkaldt

Britta Nielsen har torsdag eftermiddag fået et ildebefindende i retten, og retsmødet er blevet afbrudt.

00:50

Britta Nielsen har torsdag eftermiddag fået et ildebefindende. Video: Mikkel Skov Svendsen.

Opdatering

  • 24. okt 2019 kl. 14:05 Retsformand oplyser til TV 2, at retsmødet fortsætter, og at anklageren dermed fortsætter sin forelæggelse.

Retssagen mod Britta Nielsen har torsdag eftermiddag taget en dramatisk drejning. Få sekunder efter at retten blev sat, har Britta Nielsen fået et ildebefindende, og retsmødet er blevet afbrudt.

En ambulance er blevet tilkaldt via 112.

Hendes advokat, Nima Nabipour, fortalte umiddelbart efter pausen, at Britta Nielsen under sin varetægtsfængsling har været indlagt med hjerteproblemer og derfor tager medicin.

Han fortalte i den forbindelse, at Britta Nielsen i frokostpausen fra klokken 12 til 13 havde følt sig lidt svimmel.

Læs også Britta Nielsen erkender overførsler til sig selv

Hun bad derfor om en ekstra pause, og det var i den forbindelse, at advokaten kom løbende ud fra et tilstødende lokale og råbte, at der skulle ringes efter en ambulance.

Derfor blev retssalen ryddet, så der kunne gøres plads til ambulancefolkene.

Det er uvist, hvor alvorligt det er. Ambulancen ankom til retten, få minutter efter at der blev ringet 112.

Det vides ikke, om retsmødet bliver genoptaget, men formentlig bliver det udsat. Men der er intet officielt meldt ud fra Københavns Byret omkring klokken 13.30.