Brixtofte stiller ikke op til Folketinget igen

Peter Brixtofte aflyser nu sin sygeorlov fra borgmesterstolen i Farum Kommune, når han en af de nærmeste dage vender hjem fra ferien på Lanzarote. Samtidig vil han søge om en længere orlov fra Folketinget, og han har allerede meddelt opstillingskredsen i Otterup, at han ikke søger genopstilling, skriver Farum Avis i dag.

-

Blev chokeret
Brixtofte siger, at han umiddelbart blev så chokeret over det \"kølleslag\", han og familien blev udsat for, at han ikke følte at have helbred til at genoptage arbejdet for Farums borgere før tidligst efter tre måneder.
Men nu har han brugt de seneste dage til at tænke nærmere over, hvad han vil gøre, og tænkepausen har ifølge Farum Avis ført den sygemeldte borgmester til en række konklusioner
For det første skal der hurtigst muligt ansættes en fuldtidsarbejdende administrerende direktør i Farum Boldklub, ligesom der skal findes en ny formand for boldklubben i stedet for Brixtofte, som vil koncentrere sig om sit politiske arbejde.

Stiller ikke op igen
For det andet har Peter Brixtofte meddelt sin folketingskreds i Otterup, at han ikke ønsker genopstilling til næste folketingsvalg. Desuden vil han midlertidigt tage orlov uden løn fra Folketinget.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt