Både Svendborgsundbroen og Langelandsbroen vil være lukket for alle køretøjer søndag aften fra klokken 19. Det melder Fyns Politi.
Udmeldingen kommer søndag eftermiddag - få timer før, at stormen "Gorm" ventes at ramme Fyn. Politiet havde tidligere meldt ud, at broerne potentielt kunne blive lukket, men nu ligger det altså helt fast, at broerne bliver helt lukket for trafikanter.
Også Den Ny Lillebæltsbro ventes med stor sandsynlighed at blive lukket for bilister søndag aften - formentligt ved 21-tiden.