Brøndbyfan fik sprængt finger

Kanonslag kostede en af Brøndbys tilhængere en sprængt pegefinger.

En Brøndbyfan nåede ikke at smide et tændt kanonslag fra sig, før det eksploderede i hånden på ham i forbindelse med kampen mellem OB og Brøndby, søndag.

Det gik ud over hans fingre og især pegefingeren, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi.

I betragtning af at superligakampen mellem OB og Brøndby var en såkaldt højrisikokamp, forløb den forholdsvist roligt. 

Fyns Politi har noteret 12 sager om gadeuorden, ulovligt fyrværkeri og andre, mindre forseelser.

Oversigt

    Oversigt