Brudepar glæder sig over skrottet sluttidspunkt: - Nu kan vi få lov at feste

Med torsdagens genåbning ophører kravet om at slutte private festligheder klokken 23. Det vækker stor begejstring hos et par fra Tommerup, der skal giftes i næste weekend.

Kommende fru. Storm og hr. Storm glæder sig over, at der ikke længere er et sluttidspunkt for deres fejring af kærligheden.

- Nu kan vi få lov til at feste, nu skal vi ikke længere lukke klokken 23. Det er virkelig rart ikke at have den bagkant, så skal vi ikke stresse gennem dagen, siger Tina Gerlach, der ser frem til den store dag.

Den store dag falder om præcis en uge den 15. maj, og festlighederne skal foregå på Fjelsted Skov i Ejby – nu uden at kigge på uret. 


Parret besluttede sig hurtigt for, at festlighederne skulle finde sted på Fjelsted Skov i Ejby. De bor selv i Tommerup.
Parret besluttede sig hurtigt for, at festlighederne skulle finde sted på Fjelsted Skov i Ejby. De bor selv i Tommerup.
Foto: Anders Høgh

Før genåbningsaftalen, der trådte i kraft i torsdags, skulle brudeparret lukke og slukke allerede klokken 23. Nu må de feste ud på natten. Faktisk må der serveres alkohol helt ind til klokken fem om morgenen.


Parret tvivler dog på, at festen varer helt indtil klokken fem, men de er glade for, at der er lidt mere tid til brudevalsen, som de flittigt har øvet sig på.

- Vi har virkelig øvet os. Vi har lært af de bedste. Min mor og far, siger Tina Gerlach og griner.

Fest med afstands- og testkrav

Men selvom der er lempet på sluttidspunktet, har parret stadig skulle tænke krav ind i forberedelserne til festen. Gæsterne skal nemlig sidde med en meters afstand og skal desuden medbringe en frisk coronatest, der er under 72 timer gammel.

- Det er helt fint. Det er rart, at der er den tryghed for både os og vores gæster, så alle er testet negative, siger den kommende Fru. Storm.

Det kommende brudepar har selv lavet bordkortene af sten, de har samlet.
Det kommende brudepar har selv lavet bordkortene af sten, de har samlet.
Foto: Anders Høgh

Sværest har det dog været at skulle skære den oprindelige gæsteliste ned fra 60 til 24 gæster for at overholde de nuværende krav om maksimum at forsamle 25 indendørs.

- Vi er selvfølgelig meget ærgerlige over, at det ikke kunne blive, som vi planlagte det, men vi er trods alt glade og taknemlige for, at vi kan holde en fest, siger Casper Storm Nielsen.

En svær tid at planlægge bryllup

Aflysninger og ændringer af restriktioner for festligheder har været hverdag det seneste år. Og det har da også betydet, at parret har måtte sende invitationer ud af flere omgange.

- Det har været hårdt. Det har været meget uvist og har krævet, at vi kunne sidde tålmodige og vente på udmeldinger om, hvor mange vi kunne være, og hvor lang tid vi kunne holde festen, siger Casper Storm Nielsen om tiden med planlægge et bryllup under en coronapandemi.


Alligevel har parret holdt vedvarende fast i datoen, som de nu har kendt i et år. Selvom det ikke blev det tiltænkte drømmebryllup, glæder parret sig til endelig at kunne fejre deres kærlighed på lørdag med deres nærmeste familie og venner.

- Jeg har ikke turde at have høje forventninger til dagen, så de har været meget beskedne. Men jeg håber, at folk hygger sig, selvom der er corona, og vi selvfølgelig bliver nødt til at tage forbehold for det, siger Tina Gerlach, der snart kan føje ”Storm” til navnet.


I deres vielsesringe har de fået indgraveret "dig og mig".
I deres vielsesringe har de fået indgraveret "dig og mig".
Foto: Anders Høgh

Oversigt

    Oversigt