Bulldogs-talenter har stor succes ved U20 VM

De to Odense Bulldogs-spillere Frederik Høeg og Oliver Larsen oplever lige nu en kæmpe succes på isen med U20 landsholdet.

Først var det de regerende verdensmestre fra Finland som måtte forlade banen med et 3-2 nederlag til danskerne. I går aftes var det så Tjekkiet, der blev besejret af de danske talenter. Danskerne vandt igen 3-2. Denne gang efter forlænget spilletid.

Og midt i successen skøjter Frederik Høeg og Oliver Larsen fra Odense Bulldogs rundt. Sidstnævnte havde en assist i kampen mod Tjekkiet. 

De to sejre betyder, at Danmark nu er sikret en plads i kvartfinalen. 

Danmark spiller fredag aften næste kamp, hvor modstanderen er Schweiz, som lige nu indtager en fjerdeplads i Danmarks gruppe. 

I den danske liga går det også rigtig godt for Odense Bulldogs, selvom det fynske hold må undvære to af deres talenter. De vandt igår 2-1 over bundholdet Herlev Eagles, og Bulldogs indtager lige nu en andenplads. Sejren i går er niende på stribe. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt