BUPL advarer sine medlemmer mod ISS

Pædagogernes fagforening, BUPL, advarer sine medlemmer mod at tage arbejde i de børnehaver som ISS driver. BUPL opfordrer samtidig kommunerne til at føre børnehaverne tilbage i kommunalt regi.

-

Pædagogernes fagforening, BUPL, advarer sine medlemmer mod at tage arbejde i de børnehaver som ISS driver. BUPL opfordrer samtidig kommunerne til at føre børnehaverne tilbage i kommunalt regi.


I øjeblikket driver ISS CarePartner 14 børnehaver i hele landet. I Assens står ISS for driften af fire børnehaver, og blandt personale, forældrebestyrelser og politikere er der stigende utilfredshed med ISS håndtering af driften.


Betænkelig ved ISS
Og ifølge formanden for BUPL er problemerne i Assens ikke enestående. Derfor advarer hun nu pædagoger mod at søge arbejde i udliciterede børnehaver.


\"Man bør tænke sig godt om. Min klare fornemmelse er, at det psykiske arbejdsmiljø lader meget tilbage at ønske. Det er betænkeligt for os at søge arbejde i udliciterede institutioner,\" siger Bente Sorgefrey til Jyllands-Posten.


Overadministration
Samtidig opfordrer hun kommunerne til at føre institutionerne tilbage i kommunalt regi.


Ifølge BUPL er ISS-børnehaverne plaget af et stort administrativt arbejde, som betyder, at der bliver færre resurser til børnene. Og samtidig forsøger ISS CarePartner flere steder at trække penge ud fra børnehaverne, som det også var ønsket i Assens indtil onsdag.


Men efter et møde onsdag mellem direktøren for ISS CarePartner, Søren Gaardbo, og Assens borgmester, Hans Ole Hansen(V), blev de bebudede besparelser i Assens instututionerne trukket af bordet igen.


Se Dialogen torsdag 19.30 på TV 2/FYN, hvor Assens borgmester Hans Ole Hansen er gæst

Oversigt

    Oversigt