BUPL: Det halter med pædagoger på Fyn

Ingen af de ti fynske kommuner lever op til BUPL's anbefalinger om, hvor mange voksne der skal være i daginstitutionerne. Det viser en optælling, som fagforeningens fynske afdeling har foretaget. Det skriver DR Fyn.

På en tilfældig uge talte BUPL Fyn, at der i kommunerne er mellem tre og fem børn per voksne i vuggestuerne, og i børnehaverne er der mellem 6,2 og 9,1 barn per voksne.

BUPL Fyn mener, at der er brug for flere pædagoger i de danske daginstitutioner. Og fra flere sider - blandt andre BUPL og FOLA - er regeringen blevet opfordret til at sætte grænse for, hvor mange børn der må være per voksen.

Oversigt

    Oversigt