Bus-chauffør talte i mobil

En buschauffør, der blev taget på fersk gerning i at snakke ulovligt i mobiltelefon på en tur mellem Svendborg og Rudkøbing.

- Det er helt uacceptabelt, og vores politik er krystalklar, understreger kommunikations-konsulent Daniel Stjernfeldt, Arriva, overfor Fyns Amtsavis.

Buschaufføren blev afsløret af en passager, Anders Skriver fra Sorø, der klagede til det regionale trafikselskab Fynbus, vedlagt et foto som dokumentation. Han vil ikke finde sig i at køre med en buschauffør, der overtræder færdselsloven og sætter passagerernes liv på spil.

- Han snakkede i mobiltelefonen i flere minutter. Det skaber uopmærksomhed. Men han sidder altså ved rattet med ansvaret for mit og andres liv, og så vil jeg ikke finde mig i det der, siger Anders Skriver til avisen.

Fynbus sendte klagen videre til Arriva, der »af etiske årsager« ikke vil oplyse sanktionen overfor buschaufføren.
 
Men ifølge fagforeningen 3F Sydfyn en chaufføren nu fyret. Faglig sekretær i 3F Sydfyn, Steen B Jespersen, siger til Fyns Amtsavis, at mobilsnak selvfølgelig ikke er i orden, men at der i dette tilfælde var flere andre sager bag fyringen.

Oversigt

    Oversigt