Busserne kæmper mod sneen

Den fynske bustrafik er hårdt plaget af snemasserne, oplyser Fynbus torsdag formiddag. Flere afgange er indstillede, og der er store forsinkelser.

Det fortæller kommunikationsmedarbejder Anita Pedersen.
- Vi har generelle forsinkelser på 30 minutter. Det gælder især for de regionale ruter, siger hun.

I Middelfart kører bybusserne slet ikke, mens alle lokalbusser i Ejby, Nørre Åby, Kerteminde samt i Faaborg-Midtfyn Kommune er indstillede. Samtidig er nogle regionalstrækninger og delstrækninger indstillede.

I Odense kører busserne generelt, men med forsinkelser. Enkelte ruter betjenes dog ikke, fordi busserne ikke kan komme frem.

Læs her mere om busdriften og forsinkelserne.

Oversigt

    Oversigt