Busstrejken afblæst

Klokken ni tirsdag morgen genoptog de 40 busschauffører i Assens efter fem dages arbejdsnedlæggelse arbejdet. Bustrafikken ventes at køre regelmæssigt tirsdag middag.

-

Klokken ni tirsdag morgen genoptog de 40 busschauffører i Assens efter fem dages arbejdsnedlæggelse arbejdet. Bustrafikken ventes at køre regelmæssigt tirsdag middag.

Det er et nyt udspil fra busledelsen der har fået chaufførne til at genoptage arbejdet. De 40 chauffører besluttede ellers at fortsætte arbejdsnedlæggelsen på et fagligt møde tidligt tirsdag morgen, men klokken ni ændrede chaufførerne altså mening. Præcist hvad der har fået chaufførerne til at ændre mening har det ikke været muligt at få oplyst, men parterne vil udsende en pressemeddelelse i løbet af tirsdagen, oplyser chaufførernes tillidsmand.

Arbejdsnedlæggelsen begyndte fredag morgen. Chaufførerne under busselskabet var utilfredse med nattevagterne under en ny sommerkøreplan.

De regionale ruter fra og til Assens ventes normaliseret ved middagstid tirsdag.

Oversigt

    Oversigt