Byråd forbedrer web-transmissioner

Odense Kommune vil udbygge transmissionerne fra byrådets møder på internettet. Kommunen mener at web-transmissionerne har skabt åbenhed og indblik i byrådets arbejde. Samtidig har web-transmissionerne givet Odense ry som en førende IT-kommune.

-

Odense Kommune vil udbygge transmissionerne fra byrådets møder på internettet. Kommunen mener, at web-transmissionerne har skabt åbenhed og indblik i byrådets arbejde. Samtidig har web-transmissionerne givet Odense ry som en førende IT-kommune.


Førende it-kommune
I ét år har odenseanerne kunne følge Odense Byråds møder over internettet. Interessen har svinget meget - lige fra én bruger til 120 brugere pr. byrådsmøde. Men til gengæld har web-transmissionerne skabt større indblik i kommunens arbejde og skabt interesse for kommunens hjemmeside på www.odense.dk


Borgmesterforvaltningen konkluderer, at web-transmissionerne har givet Odense ry som en førende it-kommune, og forsøget er blevet positivt bemærket i andre store byer i landet.


Derfor indstiller borgmesterforvaltningen, at internet-transmissionerne fortsætter endnu et år, hvorefter kommunen skal afgøre om ordningen skal være permanent.


Bedre web-transmission
Kommunen vil samtidig forbedre transmissionen, så byrådets møder bliver delt op efter dagsordenpunkter. På den måde kan brugerne gå ind og se netop det emne de interesserer sig for.


Udover internet-transmission skal Radio 49 forsætte med at sende lyden fra byrådets møder.


Ingen andre fynske kommuner sender byrådets møder ud over internettet, og i forrige måned afviste Fyns Amt at etablere web-transmission fra Amtsrådets møder.

Oversigt

    Oversigt