Byrådsmedlem klager over politiet

Dansk Folkepartis medlem af Svendborg Byråd har indgivet en klage over Svendborg Politi efter at ukendte gerningsmænd har begået hærværk mod hans bopæl. I følge Morten S. Petersen nægtede politiet at modtage hans anmeldelse om hærværk.

-

Dansk Folkepartis medlem af Svendborg Byråd har indgivet en klage over Svendborg Politi efter at ukendte gerningsmænd har begået hærværk mod hans bopæl. I følge Morten S. Petersen nægtede politiet at modtage hans anmeldelse om hærværk.


Natten til søndag blev Morten S. Petersens hus i Vestergade i Svendborg udsat for hærværk. Den lokale politiker havde opsat et skilt i sit hus med en opfordning til at stemme personligt på Morten S. Petersen.


Maling mod hus
Denne opfordring fik ukendte gerningsmænd til at kaste maling mod Morten S. Petersens hus. I følge byrådsmedlemmet har malingen forudsaget betydelig skade på facaden af huset.


Morten S. Petersen er rystet over, at hans private bopæl er blevet udsat for politisk hærværk, men han er endnu mere forarget over politiets reaktion på hærværket.


Uvenlig betjening
Byrådskandidaten forsøgte at anmelde episoden til Svendborg Politi to gange søndag formiddag. Men begge gange blev han afvist med den begrundelse, at der ikke var bemanding til at tage sig af hans henvendelse.


\"Jeg syntes, at behandlingen er under al kritik. Den vagthavende var uforskammet og jeg forlanger at få en undskyldning, \" siger Morten S. Petersen.


Først klokken 15 fik Morten S. Petersen afleveret sin anmeldelse.


Samtidig er han stærkt forundret over, at Svendborg Politi ikke har resurser til at tage sig af en anmeldelse om politisk hærværk. Derfor har han også klaget over politiets bemanding i Svendborg.

Oversigt

    Oversigt