I det fynske folks tjeneste

Camilla var anbragt: - Jeg mistede min identitet

Tidligere anbragte mødtes lørdag med socialminister Astrid Krag på Forsorgsmuséet i Svendborg til en udstilling, der fokuserer på anbragte børns vilkår.

Camilla Larsen fortalte blandt andet til socialminister Astrid Krag om sin tid som tvangsanbragt. Foto: Morten Albek

Læs også Datter til udskældt plejefamilie: - Jeg kan ikke genkende det negative billede af mine forældre

Som treårig blev Camilla Larsen anbragt på børnehjem, og to år senere kom hun i plejefamilie, hvor hun var i 12 år. 

- Dengang jeg var i plejefamilie gemte jeg mig selv så meget væk, at jeg glemte mig selv,  og jeg følte mig som en alien sat på jorden, siger hun. 

Den største tryghed i barndommen var en bamse, hun fik på børnehjemmet. 

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi ikke gør det godt nok i dag. Vi hjælper for sent, når skaderne er blevet meget store, når børnene har levet for mange år med rammer i deres hverdag, som ingen børn burde leve med.

Astrid Krag, Socialminister (S)

Den kaotiske begyndelse på livet har ifølge Camilla Larsen selv givet hende en rodløshed, der har drevet hende til at flytte gang på gang, til at droppe ud af flere uddannelser og samtidig gjort, at mange af hendes venskaber har været flygtige.

Artiklen fortsætter under billedet.

Camilla Larsen kom på børnehjem som treårig, hvor hun fik denne bamse af personalet.  Foto: Morten Albek

- Efter jeg har været i behandling, så har jeg lært at bygge mig selv op igen. Men der er jo meget af mit voksenliv, der har været kaotisk. Jeg har ikke kunne finde et sted, hvor jeg tænkte her hører jeg til, siger hun.

Læs også Frivillig soldat: Stjernerne røg, da Inge fyldte 65

Mørk fortid

Lørdag gav hun et lille indblik i , hvordan 14 år som anbragt kan være set fra barnets egne øjne. Det skete, da Forsorgsmuséet i Svendborg åbnede for en særudstilling, som handler om anbragtes vilkår. Blandt de inviterede var socialminister Astrid Krag (S).

Sammen med fem andre frivillige fra foreningen De Anbragtes Vilkår fortalte Camilla Larsen om sin tid som anbragt. Rammerne på Forsorgsmuséet trak samtidig tråde tilbage til, hvordan vilkårerne historisk set har været. 

- Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi også tør kigge de mørke kapitler i vores historie i øjnene. Sidst jeg var her, var det sammen med Godhavnsdrengene, og selv om de svigt, der foregik på Godhavn, jo heldigvis er en fjern fortid, så er der stadig noget at lære af at tale med de unge mennesker, som var anbragt for 5, 10 og 15 år siden, siger Astrid Krag. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Til dagens særudstilling var der udover socialministeren blandt andet også besøg fra Svendborgs Borgmester, Bo Hansen (S).  Foto: Morten Albek

Læs også Kvinder står frem om religiøse skilsmisser: - Det er ulovligt at få en kæreste

Reform på vej

Udstillingen på Forsorgsmuséet finder sted, mens regeringen gør klar til præsentere det samlede udspil for reformen "Børnene Først", der netop handler om anbragte børn.

Tidligere har regeringen meldt ud, at man med reformen blandt andet ønsker at foretage tvangsanbrigelser tidligere, at man ønsker større fokus på at inddrage børnene selv, og at man ønsker at lette overgangen fra barne- til voksenliv. 

Og særligt at blive hørt var noget af det, Camilla Larsen savnede, da hun var anbragt.

- Hvis jeg var blevet hørt og set, hvis der var blevet reageret på de ting, jeg ytrede, og hvis der bare blev handlet mere og set på, om mine plejeforældre egentlig var kompetente til at have mig, så havde det jo set helt anderledes ud for mig i dag, siger hun. 

Læs også Efter kritik af bad med elever: - Nøgenhed er ikke noget, man skal gemme væk

Derfor ønsker hun også større fokus på plejefamiliers kompetencer. 

- Man kan jo ikke bare sige, at det her barn, som ikke kan bo hjemme, bare skal ud til en eller anden familie og så sige: De kan sikkert godt finde ud af det, siger hun og fortsætter:

- Man er nødt til at være kritisk, for de her børn har så mange ar på sjælen, som de døjer med. De skal finde sig selv og navigere i den her verden. Så hjælper det ikke noget, de kommer ud til nogle plejeforældre, der ikke kan finde ud af at varetage deres  udvikling, siger hun.

- Vi gør det ikke godt nok

Ifølge socialministeren er der masser af læring i at snakke direkte med dem, der selv er eller har været anbragt. Samtidig indrømmer hun, at det nuværende system ikke er tilfredsstillende. 

I over halvdelen af nye sager om anbringelser er børnene i teenagealderen.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi ikke gør det godt nok i dag. Vi hjælper for sent, når skaderne er blevet meget store, når børnene har levet for mange år med rammer i deres hverdag, som ingen børn burde leve med, siger Astrig Krag. 

- Når vi så tager ansvaret som fællesskab, fordi mor og far ikke kan passe ordentligt på børnene, så gør vi det heller ikke godt nok. De, der ved mest om, hvordan vi kan gøre det bedre, er jo dem, der har oplevet det selv.

Reformen "Børnene Først" forventes at blive præsenteret i efteråret.