Carina tavs om kritik

Kritikken af Carina Christensens manglende karisma som politisk ordfører, preller af på den fynske politiker.

Flere konservative har kritiseret Carina Christensen for ikke at have gennemslagskraft i jobbet som politisk ordfører. Selvom flere ligefrem giver hende skylden for de dårlige meningsmålinger, vil hun ikke udtale sig om personangrebet.
- Det har jeg slet ingen kommentarer til. I kan ringe, hvis du vil tale politik, siger Carina Christensen til B.T.

Flere har endda taget kritikken med til medarbejdersamtaler ved partileder Lars Barfoed, som dog fortsat støtter den fynske politiker.
- Det er rigtigt, vi ikke har rykket os i meningsmålingerne, men hvis nogen har ansvaret, så er det mig. Jeg er meget tilfreds med Carina Christensen som politisk ordfører, siger Lars Barfoed til B.T. 

Oversigt

    Oversigt