- Det her er Elmehøjen!
Caroline Kelm står på trappen ved sit nye hjem. For godt et halvt år siden flytttede hun fra Bjørnø og hen til bostedet Sophiagård Elmehøjen i Broby på Fyn. Her har hun har et værelse nede for enden af gangen på første sal. Og spørger man Caroline, er hun flyttet i sin egen lejlighed.
- Det her er mit kontor. Jeg kalder det mit kontor, siger Caroline, da hun åbner døren ind til sit nye værelse.
Selvom hun er begyndt at vænne sig til at bo ude, var det noget af en omvæltning, da hun flyttede:
- Jeg var mega nervøs og spændt, da jeg skulle flytte. Jeg fik helt tårer i øjnene og blev rød i hovedet, siger hun.
Langs væggen på Carolines værelse står to store reoler med historiebøger, McDonald's-figurer og legoklodser. På kommoden står en ghettoblaster, som hun for det meste bruger, når hun gør rent. Og det gør hun tit.
- Jeg skal støve af. Det er en vigtig opgave for et voksent menneske, som jeg er, siger Caroline og fortsætter:
- Min mor kan jo ikke hjælpe mig her.