Carsten Hansen har tidligere haft ørene i mediemaskinen. Blandt andet fordi han garanterede at akutfunktionen i Svendborg blev bevaret - et løfte som han bekendt ikke kunne holde. Kort tid efter blev han anklaget for sexchikane, og forleden fortalte han her på TV2/FYN, hvordan Munkebo ved Kerteminde var ved at blive en ghetto, selv om der i stedet var tale om et boligområde ved Kolding.
Så der er nok at tage fat på som ny kommunikationschef. Derfor søger ministeren nu en iderig, resultatorienteret, samarbejdsorienteret og udadvendt person til at sætte det nye og stadig noget ukendte ministerium på Danmarkskortet.
Og desuden kræver jobbet, at man "har politisk gehør og hurtigt kan vurdere potentialer og problemstillinger i såvel små som store sager"
Hvis du har lyst til at søge jobbet, kan du se hele jobopslaget i linket til venstre.