Charlotte Stigfeldt skræller kartofler hjemme i sit køkken. Hun gør klar til aftensmad til sine to børn, der sidder trygt i sofaen og ser Disney Channel.
Men for bare seks år siden så det hele meget anderledes ud.
Charlotte Stigfeldt voksede op med en far, der gennem hele hendes liv har haft et alkoholmisbrug. Og efter han fik et slagtilfælde, indså den 26-årige Charlotte Stigfeldt, at hendes far var i livsfare på grund af sit alkoholproblem. Hun lagde derfor alt sin energi i at søge hjælp til ham.
- Jeg tænkte, at det jo var ham, der havde problemet med alkohol. Det var ham, der skulle have hjælp, inden han døde af det, fortæller Charlotte Stigfeldt.
Charlotte Stigfeldt ringede derfor til Odense Kommune for at bede om hjælp til sin far. Svaret, hun fik, kom bag på hende.
- De spurgte mig: "Hvad med dig selv? Skulle du ikke prøve at hjælpe dig selv lidt?", siger hun og fortsætter:
- Jeg tænkte, at det ikke var mig, der var i livsfare. Men mentalt var jeg jo i livsfare.
Øget risiko
Det viste sig at være nødvendigt for Charlotte Stigfeldt at få hjælp. Hun endte med at gå ned med en stressrelateret depression som følge af hendes opvækst med en far i et alkoholmisbrug.
Et tilfælde, der ifølge psykolog Helle Lindgaard desværre ikke er enestående. Hun har forsket i, hvordan børn af misbrugsforældre bliver påvirket senere i livet.
- De unge, der er vokset op med forældre i et alkoholmisbrug, har øget risiko for at gå ned med depression, angst og stress, siger ph.d. i psykologi, Helle Lindgaard.
I sin forskning har hun fundet ud af, at 36 procent af de børn og unge, der er vokset op med forældre i et alkoholmisbrug, oplever psykiske problemer.
Børn af alkoholmisbrugere
Kontaktede TUBA
Efter opfordringen fra Odense Kommune, tog Charlotte Stigfeldt kontakt til TUBA, der hjælper børn og unge fra misbrugsfamilier. Her blev hun henvist til nogle samtaler med en psykolog.
- I starten var det grænseoverskridende, for jeg vidste ikke, om det var forkert af mig at bede om hjælp
Ifølge Helle Lindgaard ser man typisk, at de unge ofte tøver, når det kommer til at søge hjælp.
- De ender ofte med at sidde alene, fordi der ikke bliver talt om deres forældres alkoholproblem. Mange synes, at deres forældres alkoholmisbrug er pinligt og skamfuldt. De unge kan sidde med en følelse af, at det er dem selv, der er forkerte og at deres situation er skamfuld. Og med den følelse i rygsækken kan det være svært at bede om hjælp. Samtidig er de vant til at fokus er på den drikkende forælder, og ikke hvordan de selv har det. De kan tænke: "Har jeg overhovedet ret til at bede om hjælp?", siger hun til Bemærk.
Overskud
Men selvom mange af de unge oplever psykiske problemer, er der hjælp at hente.
- Det handler om at få de unge til at vende sine tanker, så de kan tage vare på sig selv. Et værktøj kan være at sætte dem sammen med andre unge i samme situation, så de har nogle at spejle sig i, siger Helle Lindgaard.
Efter flere samtaler hos TUBA begyndte Charlotte Stigfeldt at have mere overskud til den HF, hun var ved at tage på daværende tidspunkt. Og da studenterhuen var i hus, begyndte hun på en bachelor i radiografi.
TUBA
- Jeg er tre år inde i min uddannelse, og til sommer skal jeg skrive min bachelor. Jeg synes, det er helt vildt, at jeg er nået dertil. Det føler jeg ikke, jeg ville kunne, hvis ikke jeg havde fået lov til at gå hos TUBA og fået mulighed for at arbejde med mig selv, siger Charlotte Stigfeldt og fortsætter:
- Man bliver ikke stærkere af at holde det for sig selv - man bliver måske tværtimod stærkere på den anden side ved at erkende, man har brug for hjælp.
Charlotte Stigfeldt har i dag et godt forhold til sin far.