'Chefen for det hele' er kvinde

På Fyns største arbejdsplads står en kvinde i spidsen for mellem 10 og 11.000 ansatte.

Kvindernes kampdag fejrer i dag 100 års fødselsdag, men på afdeling O2 på Odense Universitetshospital er kvindekampen endnu ikke slået igennem. Her er 32 kvinder og blot én mand. Tæller man hele hospitalet med er mindst 95 procent af de ansatte kvinder.

På direktionsgangen har kvinderne dog gjort deres indtog, og her er tre ud af seks direktører kvinder.

- Det er rart, men om det er bedre end at have en mandlig chef, det vil jeg ikke sige. Det jeg lægger vægt på ved at have en chef, det er om det er en dygtig chef, siger direktør på Odense Universitetshospital, Judith Mølgaard.

Faktisk er den administrerende direktør, og chefen for det hele, en kvinde.

- I dagligdagen tænker jeg ikke på, om man er mand eller kvinde. Jeg tænker meget på, hvilke sager vi har med at gøre, hvordan får vi de sager håndteret, og hvordan man arbejdet sammen med de mennesker, som skal involveres i at få løst sagerne, siger administrerende direktør på Odense Universitetshospital, Jane Kraglund.

Oversigt

    Oversigt