Forestil dig, at du sidder i en robåd midt på verdens næststørste ocean.
Du har 20 meters bølger under kølen og flere tusinde kilometer til næste stop. Kun dig, dine tre venner, himlen og havet. Sammen skal I klare modvind, knækkede årer og alverdens skader, der måtte komme.
Og forestil dig så, at I alle fire kæmper med PTSD.
Det kan lyde som et mareridt. Men for tidligere betjent Claus Fey og de tre andre i båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten.
For hvordan kommer man videre efter sygemelding og afskedigelse fra det arbejde, man elsker - og med en diagnose, som gør, at en simpel handletur i Netto føles uoverkommelig?
TV 2 FYN PLAY | Kampen efter tjenesten
Sæson 1 January 10, 2025
Kampen efter tjenesten
Tre eks-betjente og en krigsveteran vil overvinde deres PTSD med årer i hænderne og ar på sjælen.
Verdens hårdeste rotur
Det hele startede med et vanvittigt tilbud fra Mikkel Fredensborg Schmidt. En krigsveteran, som på sin sidste tur til Afghanistan blev sprunget i luften med sin deling og fik PTSD.
- Vil du ro 5000 kilometer over Atlanten?
Få år forinden havde han roet selvsamme tur, som han nu foreslog for Claus Fey. Han vidste, hvor ødelæggende PTSD kan være. Hvor umuligt det kan føles at komme videre. Og hvor meget roturen over Atlanten havde hjulpet ham.
- Det er en kæmpe udfordring. Man siger, det er den hårdeste sportslige udholdenhedsbegivenhed, der findes, fortæller Claus Fey.
Men selvom alt føltes farligt for Claus, føltes det her rigtigt. Vanvittigt, men rigtigt.
- Det er også en udfordring, hvor man kan udvikle sig og lære rigtig, rigtig meget. Og hvis jeg skal lære at leve med PTSD, er jeg nødt til at arbejde med kontrolleret stress.
Derfor begyndte de at træne op til World’s Toughest Row - og med andre ord: at krydse Atlanterhavet, verdens næststørste ocean, i en robåd. Måske det her projekt kunne blive den hjælp, han så desperat manglede? Og måske kunne de sætte fokus på lige netop det?
For dem selv og alle de andre
For Claus Fey er langt fra den eneste betjent, som bliver syg af arbejdet. Og på holdet fik de hurtigt to eks-betjente mere - også sygemeldt og afskediget på grund af langvarig PTSD og deraf uarbejdsdygtighed.
Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien
De to biler med bandemedlemmer drejer ind på rastepladsen nær Odense Vest tæt efter Claus Feys bil.
Konflikten er på sit højeste. Drab, våben, narko og vold mellem banderne. Claus har netop fulgt den ene til Kolding og tilbage igen. Nu følger de ham.
Mens de går mod hans bil, gemmer Claus pistolen under trøjen og sætter fingeren på aftrækkeren. De banker på ruden. Claus ruller den ned. Spiller dum og spiller med. Registrerer ikke, hvordan hans krop reagerer. Gør, hvad han skal. Hvad han er trænet til.
Men da bandemedlemmerne forlader stedet, går alt inde i ham amok. For efter 18 år i tjenesten var Claus Fey kørt i sænk - ligesom utallige andre betjente.
Mange betjente har været i livsfare
Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Og der gik kun få år, fra Claus Fey startede hos Fyns Politi i 2004, til det begyndte at gå galt.
Mennesker døde mellem hænderne på ham i en trafikulykke. Han blev omringet og tævet af maskeklædte hooligans til en fodboldkamp. En PTSD-ramt mand gik til angreb med en køkkenkniv på Claus og en kollega.
Ironisk nok sidder Claus Fey selv i dag med PTSD. For episoden med bandemedlemmerne på rastepladsen blev afslutningen på det job, som var hele hans identitet. Dog ikke fordi han reagerede forkert i situationen. Tværtimod.
Problemet var, at han reagerede på samme måde, når han skulle købe en liter mælk i Netto. Langsomt, men sikkert var alt omkring Claus Fey blevet farligt.
- Jeg følte mig mere tryg blandt kriminelle og bandemedlemmer, end jeg gjorde hjemme i rolige omgivelser og sammen med min familie. Det var en langt større udfordring.
Forskel på blå og grøn
Til sidst sagde chefen stop. Claus Fey blev tvangssygemeldt og måtte forlade politigården med tårer ned ad kinderne. Nu er han afskediget med en PTSD-diagnose, et overaktivt nervesystem og en knust drøm.
PTSD
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en lidelse, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger.
Symptomer er flashbacks, angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger. Kroppen er i øget vagtsomhed, man har besvær med at koncentrere sig og huske, og man kan ændre personlighed.
Mange vil være så påvirkede, at de har voldsomt indskrænket livskvalitet og måske ikke kan passe et job.
Kilde: Sundhed.dk
Men afskedigelsen var kun starten. For hjælpen til den sygdom, han havde fået i tjenesten, forsvandt sammen med arbejdet. I modsætning til, hvis uniformen havde været grøn.
Forsvarets veteraner kan få psykologhjælp både før, under og efter udsendelse og har ret til livslang hjælp. Ansatte i politiet kan få 3-5 psykologsamtaler, mens de er ansat.
Og selvom politiet har et støtte- og rådgivningstilbud ved “alvorlig fysisk og psykisk tilskadekomst i tjenesten”, som omfatter tidligere ansatte, er PTSD-ramte betjente, ifølge Rigspolitiet, henvist til de regionale tilbud, hvor der “ses betydelig ventetid på udredning samt markante regionale forskelle”.
“Vi skylder dem”
Og det er ikke kun tidligere politifolk, som problematiserer det.
Fordi veteran Mikkel Fredensborg Schmidt blev ramt af PTSD på en udsendelse, er psykologhjælp kun et opkald væk. Hele døgnet rundt, resten af livet. Men ikke for hans kone, som er betjent, eller for hans ven Claus Fey.
- Når vi (forsvaret, red.) løber ud, løber de (politiet, red.) ind. Vi skylder simpelthen at hjælpe, når de bliver ramt.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ifølge TV 2 se på, om og hvordan der skal mere hjælp til PTSD-ramte betjente i det næste politiforlig.
Men det hjælper ikke Claus Fey nu. For hvordan lærer man at leve med et nervesystem, som ser selv det mest ufarlige som farligt?
For Claus, to andre eksbetjente og veteran Mikkel Fredensborg Schmidt er løsningen klar. De vil overvinde deres PTSD ved at krydse Atlanterhavet i en robåd.
- Der er rigtig mange, som ikke har muligheden for at snakke om det. Der er også nogle, som ikke er her mere på grund af PTSD. Jeg ser det som mit formål at tale for dem. Det føler jeg mig forpligtet til, fortæller holdkammerat Trine Frederikke.
Derfor vil de tage turen for alle de betjente, som er kommet til skade i tjenesten - og for foreningen Thin Blue Line, som med frivillige kræfter hjalp de tre tidligere betjente, da de havde det allerværst.
Lang tur - lang vej
De skulle egentlig have været på vej over Atlanten netop nu, men da en samarbejdspartner forsvandt, måtte de udskyde. Så i december 2026 stiller de tre tidligere betjente og veteranen til start i verdens hårdeste rokonkurrence - hvilket de egentlig har det godt med nu.
For selvom Mikkel Fredensborg Schmidt har været afsted før, står holdet stadig med tre nye roere, fire PTSD-diagnoser og alt fra uforudsete skader til mentale reaktioner.
Men det er en del af pakken - og en del af det, Claus Fey skal overkomme.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker jo faktisk at få det angstanfald derude. Jeg ønsker at blive stresset. Det er også meningen.
- Min PTSD er en del af mig nu. Men jeg har selv et valg om, hvilket liv jeg vil leve, og de udfordringer skal jeg også nok blive klar til.
Klemt inde på en mindre grund i Baaring-Asperup ligger et lille gult hus.
Her bor en familie på fire på 96 kvadratmeter fordelt over to etager.
- Oprindeligt var det en gammel garage, fortæller Amalie Bergholt.
Til sammenligning er gennemsnitsstørrelsen på et hus i Region Syddanmark 155 kvadratmeter - en størrelse, der bare er vokset gennem de sidste mange år.
Nu er parret gået i gang med at indsamle genbrugsmaterialer til at renovere og ombygge de 96 kvadratmeter, og udnytte hver kvadratmeter til det yderste.
Har allerede købt køkken
I sidste uge lød det fra landets bolig- og socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S), at vi skal blive bedre til at renovere i stedet for at bygge nyt.
- Byggeriet i dag står for store udledninger af CO2, og der går rigtig mange ressourcer til at bygge et nyt hus. Derfor vil jeg gerne gøre op med kulturen med, at man river ned for at bygge op igen, sagde hun.
Berit og Niels renoverer 175 år gammelt hus i stedet for at bygge nyt
Vi skal blive bedre til at renovere. Sådan lyder det fra landets bolig- og socialminister.
- Byggeriet i dag står for store udledninger af CO2, og der går rigtig mange ressourcer til at bygge et nyt hus. Derfor vil jeg gerne gøre op med kulturen med, at man river ned for at bygge op igen, siger Sophie Hæstorp Andersen (S).
Hvis man kender opskriften, behøver det ikke at være så svært.
Det ved Berit Juhler Gredal. Hun har i den seneste tid lært meget om at renovere et gammelt hus. For eksempel kender hun nu opskriften på en god hjemmelavet mørtel, der er perfekt til at pudse indervægge op med.
- Det er en del ler, en del fibre - vi har brugt hestemøg. Tre dele sand. Og så tilsættes vand, til det får sådan en passende konsistens, så når man deler det på mureskeen, løber det lidt ud, fortæller hun, mens hun demonstrerer det i praksis på en væg i bryggerset.
Berit og Niels Juhler Gredal har købt et 175 år gammelt hus, Lydinge Aagård ved Ringe på Midtfyn. Der er brug for renovering, og det koster tid og kræfter.
Nyt er yt for fynsk par
- Da vi købte huset, kunne vi se, at vi skulle gøre noget, og at vi skulle i dybden med det, siger Niels Juhler Gredal.
Men at rive ned og bygge nyt kommer slet ikke på tale for Berit og Niels Juhler Gredal.
- Nej, det har aldrig været på tale - eller tiltalt os - at bo i et nybygget hus.
Renoveringen af Lydinge Aagård sker med omtanke. Med traditionelle materialer, der både fungerer godt i et gammelt hus, men ofte også er billige. Bæredygtighed tænkes ind i alle detaljer, blandt andet ved at undgå giftige malinger og ved at satse på genbrugsmaterialer der, hvor det giver mening. For eksempel er køkkenet en blanding af genbrug fra 1970´erne og endnu ældre bygningsdele, fundet på den gamle ejendom.
Minister drømmer om flere afslag
Det er ikke alle, der tænker som parret fra Ringe. Sådan lyder analysen hos social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen(S).
- Vi ser desværre eksempler på, at man køber huse med det eneste ønske for øje, at man bare vil have en byggegrund til et nyt hus. Jeg synes ikke, at det er ok på klimaets vegne, siger social- og boligministeren til TV 2 Fyn.
Derfor har hun sat en undersøgelse i gang af, hvordan kommunerne i fremtiden kan få bedre mulighed for at sige nej, når der bliver søgt om en nedrivningstilladelse til et hus. Og om kommunen kan få lov at pålægge en afgift som klimakompensation, hvis man vælger at rive ned.
Undersøgelsen forventes at være færdig i midten af 2026.
Balancen er tippet
Og for lige at slå det fast. Berit og Niels Juhler Gredal har fat i noget, når de vælger at renovere den gamle ejendom på den måde, de gør. Det bekræfter arkitekt og projektchef Thomas Waras Brogren fra Realdania.
- Det er bedre at bevare og renovere end at bygge nyt, siger han.
Det har ikke altid været sådan. Først for nylig er balancen tippet mellem at bevare og renovere kontra at rive ned og bygge nyt. Når man laver en livscyklus-analyse, er det i dag både økonomisk og klimamæssigt mere fordelagtigt at renovere gamle huse.
- Vi har i mange år skullet spare på energien, og det er stadig vigtigt, altså når man opvarmer husene. Men vi er blevet opmærksomme på, at vi også belaster klimaet, når vi bygger. Og der kan en livscyklus være et samlet regnestykke, hvor man både kigger på at bygge og at have husene i mange år, herunder at have udgift til opvarmning og vedligehold, siger Thomas Waras Brogren.
Det kan betale sig
Regnskabet har ændret sig, fordi det på den ene side er blevet dyrere og mere klimabelastende at bygge nye huse, mens det på den anden side er blevet billigere og mindre klimabelastende at energirenovere og opvarme de gamle huse med nye grønne teknologier.
- Lige pludselig ser regnestykket helt anderledes ud, hvor vi skal til at passe på, at vi ikke bygger for meget, og vi ikke ombygger for meget, siger Thomas Waras Brogren.
I det gamle hus på Midtfyn glæder Berit og Niels Juhler Gredal sig over, at det, som de egentlig godt vidste i forvejen, fordi de har oplevet det i praksis, nu også er blevet dokumenteret af fageksperter.
- Vi har bygget på en særlig måde i Danmark i mange år. Der er blevet kræset for materialer og detaljer. Jeg synes, der går meget tabt, hvis vi bygger huse, der er masseproducerede, siger Berit Juhler Gredal.
Og den devise tager parret helt bogstaveligt med deres garageprojekt.
Det næste år skal bruges på at indsamle brugte materialer til renoveringen.
Så mange aftener bruger Amalie Bergholt på at gennemsøge diverse salgssider.
- Man burde nok tænke på at købe byggematerialer, men det er jo det kedelige. Så vi har allerede købt et køkken og fliser til badeværelset, siger hun.
Drømmer om mere familietid
At en gammel garage på 96 kvadratmeter kan være med til at opfylde drømme, kan lyde tosset.
Men det er nu engang sådan, det er for familien.
- Vi drømmer om, at have mere tid til at kunne gøre det, vi synes, er interessant i hverdagen, siger Amalie Bergholt og hendes mand Peter Sabro stemmer i.
- Ja, og det kan vi jo, når vi ikke skal bruge så meget tid på at gøre rent og rydde op.
Huset har de købt for en halv million kroner, og nu skal det renoveres for en halv million kroner.
- Vi drømmer også om, at vi ikke skal arbejde fuld tid. Og jo større hus, jo flere penge koster det, siger Peter Sabro.
I anledning af skolernes vinterferie var det onsdag ikke kun de levende dyr, der fik opmærksomhed på Naturama i Svendborg.
Samtlige børn stod nemlig i kø for at få artsbestemt tøjbamser hos dyrepassere og biologer.
4-årige Sila Bøgelund Find havde taget pingvinen Sussi med, og hun havde på forhånd et gæt på, hvad det latinske navn for arten kunne være:
- Den kan hedde Picorius Pi-krokodille-torius, foreslår hun.
Poul Stentebjerg er dyrepasser og formidler på Naturama, og han er en af dem, der hjælper børnene med at få artsbestemt bamserne.
- Vi lærer dem jo nogle egenskaber, som de kan bruge videre hen, siger han.
Og pingvinen Sussi. Det var en Aptenodytes.
Danmarks bedste destilleri ligger på Fyn. Det blev slået fast ved Danish Whisky Award 2025.
For der var meget at fejre, hvis man heppede på Nyborg Destilleri. De kunne nemlig tage hjem til Fyn med op flere priser.
Den største hæder var dog prisen som årets destilleri.
- Vi er selvfølgelig meget stolte af denne kåring, udtaler ejer af Nyborg Destilleri, Nicolai Rømer, via en pressemeddelelse.
- Det er en lang og til tider udfordrende proces at etablere et whiskydestilleri. Nu viser indsatsen sig at bære frugt med den flotte titel, fortsætter han.
Udover kåringen som årets destilleri kunne fynboerne tage hjem som vinder af to andre priser.
kopieret!
I årevis har Odense kæmpet med bandekriminalitet, hærværk, vold og trusler i byens mange kolonihaver.
Den seneste skudepisode i Biskorup Havekoloni i søndags, hvor der blev affyret 15 skud, har endnu en gang fået lokalpolitikerne i Odense til at kræve hjælp fra Christiansborg.
Det fynskvalgte folketingsmedlem Mai Mercado (K) er dog ikke i tvivl, hvem der har sovet i timen, siden problemerne fortsætter år efter år.
- Man har ikke været vaks ved havelågen hos Socialdemokratiet og i Odense Kommune, når det foregår over så mange år, siger Mai Mercado.
Step op, og tag ansvar
Derfor har politikeren et klart ønske.
- Jeg vil have, at borgmesteren og justitsministeren stepper op og tager ansvar. Man må gå mere hårdhændet til værks for at sikre lov og orden, siger hun.
Begge poster er besat af socialdemokrater: Peter Rahbæk Juel og Peter Hummelgaard.
Narko, skud og knivstik: Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaveejerne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I søndags udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Sagen efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
Den tidligere konservative minister og byrådsmedlem i Odense anerkender dog, at ansvaret er todelt.
- Ansvaret ligger selvfølgelig begge steder. Mangler kommunen redskaber, må vi hjælpe fra Christiansborg, siger hun.
Borgmester lovede handling i 2018 og 2021 - men er der sket noget?
Der har på kommunalt plan været politisk interesse i at løse problemer i kolonihaverne i mange år.
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
Borgmester lover løsninger på bandeproblemer i kolonihaver
Efter problemer med bander i odenseanske kolonihaver, siger borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil finde løsninger.
Især tre odenseanske haveforeninger har i flere år haft problemer med et indtog af kriminelle bander.
Derfor siger den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil arbejde mod en løsning på problemet.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter.
Borgmesteren vil derfor indkalde politi, ansvarlige rådmænd, forvaltninger og bestyrelser for haveforeningerne, så man kan gennemgå de tiltag, man allerede har sat i værk. Ligesom han vil se på, om der skal gøres andet.
By- og Kulturforvaltningsformand Christoffer Lilleholt (V) har tidligere udtalt i forbindelse med sagen, at han mener, at meget af arbejdet mod bander i haveforeningerne ligger hos bestyrelserne i kolonihaverne.
- Udfordringen er at løfte bevisbyrden og være sikker på, at man gør det hele tiden, og at man ikke overholder reglerne. Det kan vi ikke gøre som forvaltning alene. Der skal vi have hjælp fra kolonihaveforeningerne. Deres bestyrelser skal være voksne nok til at tage ansvaret på sig, siger venstremanden.
Politirazzia i haveforeningen
Borgmester Peter Rahbæk Juel er dog varsom med at lægge for meget af ansvaret ud til foreningerne.
- Vi ved med bander, at de kan godt finde på at intimidere, så vi skal ikke lade frivilligt valgte sidde alene med den her opgave, siger han.
Når der bliver spurgt ind til helt konkrete løsningsforslag, lyder svaret desuden fra borgmesteren, at kommunen har mulighed for dels at sætte ind overfor kolonihaveejere.
Derudover vil man muliggøre indsatser, ligesom dem man så i 2018, hvor det endte med politirazziaer, hvor der blev fundet ammunition og narkotika.
Det er i særdeleshed tre foreninger i nærheden af Vollsmose-bydelen i Odense, som oplever problemer med grupperinger.
Men problemerne fortsætter.
Selv om borgmesteren ikke har haft held til at komme bandekriminaliteten i kolonihaverne i Odense til livs, har Socialdemokratiet i Odense tidligere opfordret By- og Kulturforvaltningen til at skride hårdere ind over for kriminelle i området.
Forvaltningen har i flere år haft en konservativ rådmand og før det en Venstre-rådmand.
Socialdemokratiet: Der er gjort rigtig meget
På tværs af begge politiske fløje er lokalpolitikerne dog enige om, at der er behov for hjælp fra Folketinget, særligt nu hvor debatten raser igen efter søndagens skudepisode.
Bjørn Brandenborg (S), der ligesom Mai Mercado er valgt på Fyn, forstår lokalpolitikernes frustration over for kampen mod banderne i kolonihaverne.
Hvorfor er problemerne ikke løst?
- Det er nok også, fordi det er kompliceret. Vi er nødt til at kigge på, hvad vi kan gøre for at hjælpe de politikere og folk, der bor i områderne, siger Bjørn Brandenborg.
- Hvis kommunerne mangler værktøjer for at kunne smide bandemedlemmer ud af en kolonihaveforening, er man nødt til at se på, om vi har mulighed for at hjælpe kommunerne med at få det. Vi kan ikke levere en færdig løsning lige nu, men som minimum skal vi have en dialog med kommunen, fortæller han.
Nu er der ikke sket noget i syv år. Risikerer vi, at vi taler om de samme problemer igen om syv år?
- Det håber jeg ikke. Jeg forstår godt bekymringen. Hvis man kigger over de seneste par år, er det ikke, fordi vores indsats har været stille. Vi har lavet rigtig mange forskellige initiativer for at bekæmpe banderne, siger Bjørn Brandenborg.
Skudepisoden i Biskorup Havekoloni efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.
kopieret!
Pruttepudekostumer, hotdogdragter, ja, sågar kryds og bolle-spil.
Der er næsten ingen grænser for, hvor mange forskellige slags udklædninger der efterhånden er at finde på bøjlestængerne i Fætter BR.
Udvalget af færdigproduceret fastelavnstøj har aldrig været større - og dét på trods af, at den ene klimarapport efter den anden konkluderer, at vi skal købe mindre nyt tøj.
Netop det store udvalg er også grunden til, at Tina Johansen onsdag eftermiddag tog sin datter med på fastelavnsjagt i Fætter BR i Odense.
- Vi køber stort set altid nyt. Det er jo ikke, fordi vi ikke kan finde på at købe brugt, men med tre børn er det bare nemmest at gå ud at købe det et sted, hvor man kan finde det hele samlet.
En løsning, som Tina Johansen langt fra er ene om at have valgt. For hos Fætter BR i Odense går salget af fastelavnsudklædning nemlig helt forrygende.
Og spørger man butikschef Mette Gerber Jensen, skal den egentlige årsag findes helt nede i børnehøjde.
Forælderen bestemmer mindre
- Først og fremmest handler det jo om, at forældrene i dag er en convenience-generation, der har mere travlt end nogensinde før, lyder det fra butikschefen.
- De vil bare gerne vil gøre det, der er nemmest og hurtigst, så derfor giver de gerne 249 kroner for et produkt, hvor de ikke selv skal gøre noget.
Men ifølge Mette Gerber Jensen er det langt fra hele forklaringen på de gode salgstal.
For de seneste år har hun bemærket, at det er som om, beslutningen om fastelavnstøjet stille og roligt er ved at skifte hænder:
- Børn har meget mere at skulle have sagt i dag, og de vil ikke nøjes med noget, mormor eller morfar har lavet. Vi ser jo også, at børnene selv er med ude at vælge - det var de ikke, dengang mine børn var små, lyder det fra butikschefen, der fortsætter:
- Vi kan næsten se det fra år til år: De er små, når de begynder selv at have noget at skulle have sagt.
En pointe, Tina Johansen sagtens kan spejle sig i:
- Der er jo nogen her, der har nogle meninger om, hvad de gerne vil være, siger hun med et smil og peger ned på sin datter Vega, som tilføjer:
- Jeg vil helst have sådan et nyt kostume. For så kan jeg nå at ændre mening.
Fest er ingen undskyldning
Men det høje kostumesalg er ikke uden konsekvenser, siger medlem af EU’s miljøagentur Lars Fogh Mortensen:
- Det er jo sådan, at tøjforbruget har en ret stor indvirkning på klima og miljø, og vi er faktisk lige på trapperne med nye tal, der viser, at hver EU-borger køber 19 kilo tøj og øvrige tekstiler om året. Det svarer jo altså faktisk til vægten af en fyldt kuffert.
“Jeg synes, det er lidt tosset, men omvendt er det jo nok bare sådan, tiden er. Vi har jo lidt en brug og smid væk-kultur.”
Samtidigt påpeger Lars Fogh Mortensen, at 80 procent af CO2-udledningen fra tøj stammer fra selve produktionen:
- Så hvis man køber noget og kun bruger det én gang, har det en enormt stor klimabelastning - og det vil jo ofte være tilfældet med fastelavnskostumer.
Kunne man ikke sige, at lige den ene dag om året skal man bare have lov til at glæde ens børn ved at købe et splinternyt kostume til dem?
- Det kunne man da sagtens, men så kunne man også sagtens sige juleaften én gang, halloween, valentinsdag, sommerferie, og hvis vi lægger alle de ting sammen, så bliver det jo rigtig meget.
Alligevel bebrejder han ikke forbrugerne, at de køber så meget nyt.
- Jeg tror, det handler meget om, at vi lever i et samfund, hvor der er et system, der tillader det. Det nye tøj er jo superbilligt, og det skævvrider hele markedet, når klimabelastningen ikke er afspejlet i prisen. Men vi har jo alle en travl hverdag, så jeg synes ikke, man kan ikke bebrejde kunderne det. Så hvis man skal lægge ansvaret på nogen, er det i mine øjne ikke kun kunderne, men også producenterne.
- Sådan, tiden er
Derfor er det ifølge Lars Fogh Mortensen altafgørende, at man bruger det købte tøj så mange gange så muligt for at reducere klimabelastningen per tøjartikel.
Men det kræver, at tøjets materiale kan holde til at blive genbrugt - og sådan er tilfældet langt fra altid med fastelavnsudklædning, erkender butikschefen i Odenses Fætter BR.
- Det er jo en polyesterkvalitet, som holder til lidt leg, og så er det færdigt. Men det er jo også det, der bliver efterspurgt - så det er dét, vores indkøbere tager til Østen og finder til os, siger hun og tilføjer:
- Jeg synes, det er lidt tosset, men omvendt er det jo nok bare sådan, tiden er. Vi har jo lidt en brug og smid væk-kultur.
Men er I ikke med til at puste til forbrugerilden ved at have det her enorme sortiment?
- Jo, det kan man sige, men hvis vi ikke havde det her udvalg, så ville vi få klager om, at sortimentet var for småt. Vi har jo også en forretning, vi skal drive, så det er et kæmpe dilemma.
Regionernes tilskud til Ozempic, som den danske medicingigant Novo Nordisk står bag, faldt med ti millioner kroner fra november til december sidste år.
Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.
Den 25. november trådte en ændring af tilskudsreglerne i kraft til diabetesmedicin af typen GLP-1-analoger, heriblandt Ozempic.
Det resulterede i et fald fra 51 til 41 millioner kroner i december, og det vækker tilfredshed hos Danske Regioner.
- Det er glædeligt, at vi ser en forandring og en vis opbremsning i udgifterne til blandt andet Ozempic, siger Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner.
Strammere tilskudsregler
De ændrede regler gør, at diabetikere først kan få tilskud, når de har afprøvet et billigere alternativ.
Kun hvis den billigere løsning viser sig utilstrækkelig, må lægen udskrive en recept på Ozempic.
De strammere tilskudsregler kan illustreres som en trappe med tre trin. Hvis man tager Ozempic, står man på trin tre. Inden det kan ske, skal patienten prøve midler på trin et og to først.
Ifølge Danske Regioner er det "et godt billede af, at det går i den rigtige retning", hvad angår tilskud til medicin.
- Det er godt, at vi har fået nogle værktøjer til at holde prisen nede. Det er vigtigt, at vi i Danske Regioner har fokus på medicinpriser, for vi har et sundhedsvæsen, der er under et konstant pres, siger Mads Duedahl.
Foruden de ændrede tilskudsregler har et prisfald på Ozempic sidste år også spillet en rolle i de sænkede udgifter, fastslår næstformanden.
Baggrunden for de ændrede tilskudsregler var, at antallet af danskere med recept på Ozempic var stærkt stigende.
Sidste år fik 100.000 patienter tilskud til diabetesmedicinen, men mange havde ifølge Lægemiddelstyrelsen ikke prøvet billigere midler først.
Regionerne betaler en stor del af udgifterne til medicinen, hvilket har sat regionernes økonomi under pres.
Regionernes tilskud til Ozempic lød i 2024 på knap 800 millioner kroner, mens det året før nærmede sig 1,3 milliarder kroner.
Alene i januar sidste år lød det regionale tilskud på næsten 100 millioner kroner.
- Fantastisk.
Så kort kan det beskrives, hvordan kostumesalget står til i Billig Billy i Odense, fortæller butikschef Milena Ballabio.
For selvom det jævnligt står skrevet i medierne, at vi skal mindske vores tøjforbrug, er det langt fra noget, der kan mærkes i den spraglede gågadebutik - tværtimod.
Salget af kostumer stiger nemlig måned for måned.
- Nu hvor halloween jo bliver større og større, så havde vi egentligt forestillet os, at salget til fastelavn ville falde. Men det ser vi ikke. Vi har rigtig flotte tal i år, fortæller butikschef i Fætter BR Odense, Mette Gerber Jensen.
Mor til tre, Tina Johansen havde onsdag eftermiddag taget sin datter med på fastelavnsjagt i Fætter BR i Odense.
- Vi køber stort set altid nyt. Det er jo ikke, fordi vi ikke kan finde på at købe brugt, men med tre børn er det bare nemmest at gå ud at købe det et sted, hvor man kan finde det hele samlet, siger hun.
- Der er jo nogen her, der har nogle meninger om, hvad de gerne vil være, siger hun med et smil og peger ned på sin datter Vega, som tiløjer:
- Jeg vil helst have sådan et nyt kostume. For så kan jeg nå at ændre mening.
Danmark vandt sidste år guld i 4000 meter holdforfølgelse i sikker stil ved VM på hjemmebane i Ballerup, og de gode takter ser ud til at fortsætte i 2025.
Onsdag var danskerne bedst af alle i kvalifikationen ved EM i belgiske Heusden-Zolder.
Det sikrer dem pole position i semifinalen, hvor Italien bliver modstanderen i den direkte duel.
Stævnet er et comeback for fynske Lasse Norman, der tidligere har været med til at vinde VM-guld i den danske holddisciplin to gange.
Men ved sidste års VM på hjemmebanen i Ballerup mente landstræner Casper Jørgensen ikke, at den fynske rytter var god nok.
Det har dog ikke fået Norman til at give op, og han har sat OL 2028 i Los Angeles som sit mål.
Nu er der nyt i sagen om dødsfaldet den 26. januar, hvor en 31-årig kvinde blev fundet død på en adresse i Søndersø.
Indtil nu har der hersket tvivl om, hvad der præcist var hændt, da betjente med politihunde og teknikere bevægede sig rundt på Langebyende i Søndersø.
Fyns Politi kan i dag tilføje.
- Vi kan fortælle, at der ikke er noget, som tyder på, at der er sket noget kriminelt, fortæller Mads Boel, kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi til TV 2 Fyn.
Politiet vil dog ikke fortælle mere om den præcise dødsårsag, da det er “personlige oplysninger”.
Mads Boel uddyber til TV 2 Fyn, at politiet ikke regner med at komme med yderligere tilføjelser til sagen.
Overlevende fra silobyggeriet ved Flemløse, hvor tre personer døde, har givet billed- og videomateriale til Fagbladet 3F.
Og konklusionen fra flere eksperter er klar.
- Sikkerheden er under al kritik. Hvis ikke konstruktionen var faldet sammen, kunne der være sket så meget andet alvorligt, fortæller arbejdsmiljøkonsulent i 3F Byggegruppen Flemming Hansen til Fagbladet 3F.
Sammen med andre eksperter har han set og vurderet billeder og videoer, som overlevende arbejdere på silobyggeriet har sendt.
En klar nedstyrtningsfare
Se bare på billedet herunder. Ifølge ekspert Flemming Hansen er der en betydelig risiko for, at arbejderne kan styrte ned fra gangbroen.
- De kunne have slået sig selv ihjel, hvis de var røget ud over den kant, fortæller Flemming Hansen til Fagbladet 3F.
Alle tre eksperter, der har kigget på billedet er enige om, at havde Arbejdstilsynet været forbi, så ville der været givet et strakspåbud.
Flemming Hansen tilføjer, at det klokkeklart ville udløse en stor bøde.
Manglende faldsikring
På billedet herunder påpeger eksperterne, at det udspændte net, som kan ses på næste billede, forhåbentligt ville holde medarbejderne, hvis de faldt ned fra den gule platform.
Dog lyder det, at det ikke er tilstrækkeligt.
Eksperterne mener nemlig, at de to arbejdere på billedet herover skulle have været bedre sikret.
Det kunne være gjort ved, at man havde sat et rækværk rundt om det gule underlag, de står på.
Alternativt peger eksperterne på, at arbejderne skulle have haft sikringsliner på.
Træplader er faldet ned og skæv bjælke
Problemerne fortsætter på nedenstående billede.
Først og fremmest pointerer eksperterne, at det er problematisk, der ligger træplader på sikkerhedsnettet.
Der skal de helst ikke ligge, da det kan medføre alvorlige skader til både personer og nettet, hvis det skulle komme i brug i tilfælde af, en arbejder skulle falde ned.
Flemming Hansen lægger også mærke til et område på den røde bjælke, der er markeret med en cirkel på billedet.
- En af de lange bjælker, som ligger længst væk, er skæv og drejer mod venstre. Det tyder på, at den har en svaghed der, for den burde være fuldstændig lige, fortæller han til Fagbladet 3F.
Overlevende fortæller om tragiske minutter på silo: - Nu dør vi
I en arbejdsulykke 26. november på Flemløse Biogas blev tre mænd dræbt. To af de overlevende fortæller i detaljer til Fagbladet 3F , hvad der skete de sidste minutter og timer, inden ulykken indtraf.
49-årige Mihai Trisciuc og 19-årige Gavril Rusaniuc fra Rumænien stod begge på toppen af siloen, da betontaget braste sammen ved 18-tiden.
Det skete meget pludseligt, og det gik ikke langsomt, husker Mihai Trisciuc.
- På vej ned sagde jeg til Gavril: ”Nu dør vi.” Det eneste, jeg tænkte, var, at vi dør alle sammen, siger Mihai Trisciuc til Fagbladet 3F.
Tænkte på sin mor og far
Arbejderne havde ikke sikkerhedsliner på.
– Jeg vidste, at jeg faldt ned. Jeg nåede ikke at tænke ret meget. Det gik hurtigt. Jeg tænkte på min far og mor, siger Gavril Rusaniuc til Fagbladet 3F.
På billedet ses de to venner Adrian Semeniuc og Antoniu Rusaniuc, der omkom i arbejdsulykken på byggepladsen hos Flemløse Biogas. De blev henholdsvis 25 og 20 år gamle.
Mihai Trisciuc og Gavril Rusaniuc anslår, at den hen ved 25 meter lange tur ned mod bunden af siloen varede omkring ti sekunder.
Ifølge de to overlevende havde arbejderne omtrent en halv times arbejde tilbage, da taget braste sammen.
I alt seks personer blev kvæstet i ulykken.
Ulykken på det fynske biogasanlæg er den værste dødsulykke i bygge- og anlægsbranche i 30 år.
Du kan læse i detaljer, hvordan ulykken skete time for time hos Fagbladet 3F.
Dårligt svejsearbejde
Tidligere har TV 2 Fyn bragt en historie om, at en arbejder, der har svejset på konstruktionen, ikke havde erfaring med svejsearbejde.
Nyt om tragisk dødsulykke: Dræbt 20-årig havde aldrig prøvet at svejse før
Tre mænd blev dræbt i en tragisk arbejdsulykke på Flemløse Biogas 26. november, og ifølge Fagbladet 3F var en af dem den 20-årige rumæner Antoniu Rusaniuc, også kendt som "Toni".
- Toni blev sat til at svejse, selvom han ikke vidste, hvordan man svejser, siger hans bror Gavril Rusaniuc til Fagbladet 3F.
De rumænske brødre Antoniu og Gavril Rusaniuc arbejdede sammen på byggepladsen i Flemløse fra september 2024 og frem til ulykkesdagen.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank.
Tysk firma afviser kritik
9. december udstedte Arbejdstilsynet et påbud til det tyske firma Formtec, der har leveret støbeformskonstruktionen til udvidelsen af den store silo på det fynske biogasanlæg.
Ifølge Arbejdstilsynet havde flere svejsninger på støbeformens bærende ståldragere ikke den "fornødne kvalitet".
Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra den tyske ingeniør fra Formtec for at foreholde ham kritikken fra flere overlevende fra ulykken. I et skriftligt svar afviser han kritikken, og det lyder, at firmaet allerede har bestridt adskillige ”falske påstande” fra tilsynet.
Frygtede at miste jobbet - mistede livet i stedet
I Rumænien har Fagbladet 3F talt med en række overlevende fra den tragiske arbejdsulykke på Fyn. Gavril Rusaniuc frygtede for at miste sit job, hvis de ikke gjorde, som ingeniøren sagde.
Hvad tænkte du om, at din bror blev sat til at svejse, selv om han ikke vidste, hvordan man skal gøre det rigtigt?
- Hvis vi ikke adlød ingeniørens ordre, ville han sende en mail til firmaet, og så ville vi blive fyret og sendt hjem til Rumænien. Så vi var nødt til at gøre det, siger Gavril Rusaniuc til Fagbladet 3F.
Seks mænd blev desuden kvæstet i arbejdsulykken.
Ulykken på det fynske biogasanlæg er den værste dødsulykke i bygge- og anlægsbranche i 30 år.
Da Fagbladet 3F forelagde det for Flemming Hansen havde han denne kommentar.
- Så er der ikke noget at sige til, at det gik galt. Hvis man sætter én, som ikke er uddannet i svejsning, til at svejse på noget, der skulle bære 750 tons, så kan det næsten kun gå galt, siger han og uddyber:
– Hvis Arbejdstilsynet havde hørt, at der stod en mand på 20 år, som aldrig havde svejset før og lavede nogle så afgørende svejsninger, så havde Arbejdstilsynet forhåbentligt sagt, at de ikke måtte begynde at støbe taget, før svejsningerne var tjekket efter, afrunder han til Fagbladet 3F.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og fem blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaveejerne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
Borgmester lover løsninger på bandeproblemer i kolonihaver
Efter problemer med bander i odenseanske kolonihaver, siger borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil finde løsninger.
Især tre odenseanske haveforeninger har i flere år haft problemer med et indtog af kriminelle bander.
Derfor siger den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil arbejde mod en løsning på problemet.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter.
Borgmesteren vil derfor indkalde politi, ansvarlige rådmænd, forvaltninger og bestyrelser for haveforeningerne, så man kan gennemgå de tiltag, man allerede har sat i værk. Ligesom han vil se på, om der skal gøres andet.
By- og Kulturforvaltningsformand Christoffer Lilleholt (V) har tidligere udtalt i forbindelse med sagen, at han mener, at meget af arbejdet mod bander i haveforeningerne ligger hos bestyrelserne i kolonihaverne.
- Udfordringen er at løfte bevisbyrden og være sikker på, at man gør det hele tiden, og at man ikke overholder reglerne. Det kan vi ikke gøre som forvaltning alene. Der skal vi have hjælp fra kolonihaveforeningerne. Deres bestyrelser skal være voksne nok til at tage ansvaret på sig, siger venstremanden.
Politirazzia i haveforeningen
Borgmester Peter Rahbæk Juel er dog varsom med at lægge for meget af ansvaret ud til foreningerne.
- Vi ved med bander, at de kan godt finde på at intimidere, så vi skal ikke lade frivilligt valgte sidde alene med den her opgave, siger han.
Når der bliver spurgt ind til helt konkrete løsningsforslag, lyder svaret desuden fra borgmesteren, at kommunen har mulighed for dels at sætte ind overfor kolonihaveejere.
Derudover vil man muliggøre indsatser, ligesom dem man så i 2018, hvor det endte med politirazziaer, hvor der blev fundet ammunition og narkotika.
Det er i særdeleshed tre foreninger i nærheden af Vollsmose-bydelen i Odense, som oplever problemer med grupperinger.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I søndags udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Sagen efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her