Computerspil er ikke altid sundt. Det kender 13-årige Jeppe Lundsgaard Andersen alt til.
- Du kan godt blive afhængig af det. Du kan også godt blive meget agressiv af det. Det er også en af grundene til, at jeg er her. For at lære at blive mindre aggressiv.
Du kan godt blive afhængig af det. Du kan også godt blive meget agressiv af det. Det er også en af grundene til, at jeg er her. For at lære at blive mindre agressiv.
Jeppe Lundsgaard Andersen er i de her dage del af en gruppe på 20 drenge, som i tre dage burer sig inde i kælderen under Kold Tekniske Gymnasium i Odense for at spille computerspil.
Skolen vil nemlig gerne vise dem, hvordan de undgår, at deres hobby ender som misbrug.
Seks ud af ti familier med drengebørn i alderen 8-16 år mener, at computerspil fylder for meget af drengenes fritid. Det viser en måling som Megafon har lavet for TV 2.
Samme måling viser, at hver tredje familie med børn, der gamer, oplever, at computerspil er rod til konflikter, fordi børnenes spil tager overhånd.
Det sociale skal fylde
Men computerspil behøver hverken være vanedannende, aggressivt eller asocialt, og det vil skolen gerne vise.
- Med campen er der mulighed for også at få det sociale med. Hvis drengene ikke var her, ville de nok bare sidde derhjemme og spille alene. Ligesom man kan tage på fodboldlejr, kan de komme her og være fysisk sammen med deres kammerater og være sammen om det, de går op i.
Det siger Jeppe Christensen. Han underviser på campen, men er også selv lidt af en gamer. Han spiller på AGF's counterstrike-hold.
Bag ham spiller fire rækker af drenge i alderen 12-16 år intenst bag ham. Nogle spiller counterstrike. Andre spiller det lidt nyere spil, Fortnite.
Spil er min hobby
Men alle kender de til, at deres forældre synes, de spiller for meget.
Der skal være styr på hverdagen. De skal have lavet deres lektier, smurt deres madpakke, gået med hunden, eller hvad det nu kan være, før de får lov at spille. Og der skal tidbegrænsning på. De spiller jo for meget, hvis de kan komme til det. Det gør jeg også selv, så der skal klare rammer til.
- Ja, mine forældre synes, jeg spiller lidt for meget, men så må jeg også bare forklare dem, at det er min hobby, og det er det, jeg synes er fedt, siger Jeppe Lundsgaard Andersen.
Og det med at spille for meget er Jeppe Lundsgaard Andersen langtfra den eneste, der kender til.
Siden juni har WHO faktisk anerkendt afhængighed af computerspil som en psykisk lidelse. Den udfordring forsøger Kold Tekniske Gymnasium også at gå i kødet på med campen.
- Der er mange af spillene, der belønner os, når vi spiller, så vi bliver fastholdt i spillet. Og der fokuserer vi her på campen mere på det der med at blive gode til spillet og så at kunne lægge det fra sig igen. Vi holder for eksempel små pauser efter hvert spil, hvor vi snakker om, hvad der gik godt og hvad der gik galt, siger drengenes træner, Jeppe Christensen.
Behov for klare rammer
Han understreger dog, at det også er vigtigt, at man som forældre til spilleglade børn også skal stille nogle klare rammer op.
- Der skal være styr på hverdagen. De skal have lavet deres lektier, smurt deres madpakke, gået med hunden, eller hvad det nu kan være, før de får lov at spille. Og der skal tidbegrænsning på. De spiller jo for meget, hvis de kan komme til det. Det gør jeg også selv, så der skal klare rammer til, siger Jeppe Christensen.
Og så er det vigtigt med alternativer.
- Man kan sørge for, de går til noget sport, eller man kan give dem ideer til, hvad de kan lave, når de ikke spiller.
Og så er der én pointe fra 11-årige Lasse Vesterlund til alle forældre derude: Hold nu op med at være så håbløst gammeldags.
- Mine forældre kommer nogle gange op og siger, "du skal ud og sjippe eller lave et eller andet, som vi gjorde, da vi var små. Dengang vi var små var der ingen computerspil." Det er sådan lidt kedeligt at høre på.
Og det har ikke noget med din verden at gøre eller hvad?
- Nej, vi lever i en ny tid, siger Lasse Vesterlund.
Hvis man er frustreret over, at ens børn spiller for meget, så kan det faktisk hjælpe at gå i den anden grøft, lyder det fra drengenes træner, Jeppe Christensen.
- Prøv at spørge ind til jeres børns spil. Interesser jer for det. Det kan jeg huske, at min far gjorde, og det gav mig mulighed for at vise ham, hvad jeg brugte min tid på. Og det var ligesom med til, at jeg opnåede en eller anden accept.
En accept - og interesse - som også er vigtig for 11-årige Lasse Vesterlund.
- Hvis jeg nu fortæller dem om, at jeg har lavet noget i et spil, som var fedt, så kan min far i hvert fald godt få et smil på læben.